Aldrig nogensinde før har der overalt i Danmark været arbejdet så hårdt for at skabe uafhængighed af teknologigiganter som Microsoft, Apple og Google.

Frygten for, at giganterne på ordre fra præsident Donald Trump trækker stikket til programmer og data, har sat skub i en omstilling, hvor man går efter at sikre sine data og skifte til europæiske alternativer, som ofte er open source.

Disse arbejder typisk med internationale og åbne standarder, så man ikke er bundet til en bestemt leverandør, men kan skifte frit.

Allerede fra juli begynder Digitaliseringsministeriet ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M) at skifte sine Microsoft-programmer ud.

Halvdelen af ministeriets medarbejdere får hen over sommeren skiftet Windows ud med Linux som styresystem på arbejdscomputeren. Office 365 (med Word og Excel) bliver skiftet ud med kontorpakken LibreOffice. Til efteråret vil samtlige ansatte være kommet med.

Statens IT, som leverer it til alle statsinstitutioner, skal sammen med it-virksomheden Semaphor levere en Microsoft-fri arbejdscomputer med Linux og open source-software til den første – endnu unavngivne – kunde. 

Det har der været arbejdet på siden 2019. Computerne skal dække alle dagligdags funktioner som e-mail, kalender, kontorpakke, fildeling, samarbejde, onlinemøder, chat, internetbrowser og softwarestyring samt sikkerhed.

Den nye digitaliseringsstrategi for det offentlige, som regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner netop er blevet enige om, fokuserer også på at styrke den digitale suverænitet – altså uafhængigheden af teknologigiganterne. Særligt inden for digital infrastruktur – såsom cloudtjenester og datalagring – er kontrakterne typisk meget lange og derfor svære at komme ud af.

En større kortlægning af afhængighederne af giganterne skal nu sættes i gang, så man efterfølgende kan beslutte, hvor der skal sættes ind.

Ros fra erhvervsorganisationer

»Det er klogt – og desværre nødvendigt – at regeringen sætter fokus på digital suverænitet. Vi ser gerne, at man følger op med initiativer på europæisk niveau,« siger underdirektør Nikolaj Juncher Wædegaard fra erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv.

Også den danske it-verdens brancheforening, IT-Branchen, er begejstret for dette fokus.

»Det er positivt, at der er kommet fokus på, hvordan man i det offentlige kan øge den digitale suverænitet og gøre os mindre sårbare og afhængige af enkelte, globale leverandører,« siger Michael Wätjen, formand for IT-Branchens Policy Board for Offentlig Digitalisering.

»Det tror vi kan være med til at styrke antallet af it-leverandører til det offentlige og være med til at give et innovationsboost i forhold til de løsninger, der tilbydes det offentlige.«

IT-Branchen opfordrer Digitaliseringsministeriet til hurtigst muligt at oprette en tværministeriel indsatsgruppe for at sikre fremdrift og koordinere arbejdet med både kortlægning af afhængigheder og sårbarheder. Brancheforeningen ønsker desuden en handlingsplan for »den første hastende indsats samt en 3-5-årsplan« og at sikre »konkret afprøvning af allerede tilgængelig dansk og europæisk teknologi«.

21 kommuner gør i samarbejdsorganisationen OS2 klar til at skifte Google og Microsoft ud i alle landets skoler med netop open source-programmer, så elevernes data ikke lander hos amerikanske selskaber uden viden om, hvem der kan kigge med. Samtidig anslår kommunerne, at de kan spare 35 millioner kroner i licenser om året, når de er klar til skoleårets start i 2027.

København og Aarhus kommuner forbereder selv at gøre sig uafhængige af amerikansk teknologi. Aarhus Kommune har allerede flyttet 60 systemer fra Microsofts tjeneste Azure til en tysk udbyder, og alene kommunens Kultur- og Borgerservice venter, at hvor regningen til Microsoft i 2024 lød på 800.000 kroner, vil man fremover kun skulle bruge 225.000 kroner i 2025 på skiftet.

Den store udfordring er de mange kommunale og offentlige systemer, som it-programmerne i dag skal arbejde sammen med. Dette skal nu kortlægges.

Hos kommunernes fælles it-selskab, Kombit, vil medarbejderne frivilligt efter sommerferien kunne skifte arbejdscomputeren ud og få en ny med Linux og open source-programmer. 

De skal så samle erfaring med at arbejde uden Microsoft-programmer og dermed kunne rådgive kommunerne bedre. Ønsket kommer fra Kombits bestyrelse, som består af borgmestre fra landets kommuner, og som er nysgerrige efter at se, hvad værdien er ved at skifte.

Microsoft og Google i modvind

Microsoft og Google har forstået, at vindene er vendt, og gør sig nu store anstrengelser for at holde på kunderne.

Microsoft lovede i begyndelsen af maj på et møde i Bruxelles, at selskabet om nødvendigt er klar til at gå rettens vej for at forhindre, at Donald Trump lukker af for kritiske infrastruktur og teknologi i Europa. Samtidig lovede Microsoft at ville beskytte europæiske regeringer og Europa-Kommissionen og deres data.

I denne uge meddelte Microsoft, at alle data, der gennem Microsoft 365, Azure, Dynamics 365 og Power Platform lagres af kunder på Microsofts servere i EU, følger europæisk lovgivning, og at Microsoft-ingeniører, der skal have fjernadgang til systemerne, hvor europæiske data lagres og behandles, vil »blive godkendt og overvåget af personale i Europa i realtid og vil blive logget i en manipulationssikret logbog«.

Google har tilsvarende udvidet sin sikring af, at følsomme oplysninger forbliver på servere i Europa og er underlagt EUs skrappe lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred.

Google Clouds nordiske chef, Eva Fors, siger til Svenska Dagbladet, at Google tilbyder lagring af data, som kun kunden selv har adgang til gennem kryptering.

»Det indebærer, at hvis USA skulle sige: 'Nu vil vi have adgang til data', så siger vi hos Google, at vi ikke har adgang. Du må spørge kunden«, siger hun og understreger, at »vi må forholde os til de påbud, som kommer«.

Flere nordiske virksomheder siger til avisen, at de får en del forespørgsler fra nordiske kunder, som vil flytte data væk fra amerikanske leverandører. Særligt danske selskaber spørger.

Samtidig oplyser den franske udvikler af kunstig intelligens, Mistral, til Wall Street Journal, at efterspørgslen efter europæiske alternativer til amerikanske tjenester som ChatGPT, Google Gemini og Anthropic Claude vokser så meget, at Mistral nu planlægger at bygge et nyt, stort datacenter i Frankrig for at øge kapaciteten.

Det går slet ikke, som Donald Trump ønsker det. For tredje gang må han nu udsætte forbuddet mod det sociale medie TikTok i USA, fordi en handel, der skal sikre amerikanske ejere, ikke kan falde på plads.

USAs præsident bliver nødt til at underskrive endnu et dekret, som sætter stopuret i gang med nedtællingen til endnu 90 dage, mens der stadig mere desperat kæmpes for at få vredet den amerikanske del af TikTok ud af de kinesiske ejerhænder.

Lige nu står forbuddet til at træde i kraft 19. juni.

Som en af sine sidste handlinger underskrev præsident Joe Biden den lov, som Donald Trump selv satte i gang i sin første præsidentperiode, om, at TikTok skulle forbydes i USA fra 19. januar 2025. Det sociale medie anses på grund af sit kinesiske ejerskab for at være en national sikkerhedsrisiko, som kan bruges til at udspionere amerikanerne og udsætte dem for politisk manipulation.

Det var årsagen til den brede opbakning til loven i den amerikanske kongres og efterfølgende blåstempling i USAs højesteret.

Halvdelen af USAs befolkning bruger TikTok

TikTok, der ejes af selskabet ByteDance, valgte at statuere et eksempel og lukkede hen over en weekend for al tilgang. Det efterlod 170 millioner amerikanske brugere – halvdelen af USAs befolkning – i chok.

Donald Trump beordrede på sin allerførste dag som præsident loven udsat i 90 dage, fordi han med store armbevægelser fastslog, at han kunne skaffe en ny, amerikansk ejer.

Nu ringes der ud på tredje omgang i forlænget spilletid, således at man – med Det Hvide Hus' pressesekretær Karoline Leavitts ord – kan »sikre, at denne aftale lukkes, således at det amerikanske folk kan fortsætte med at anvende TikTok i forvisning om, at deres data er trygge og sikre«.

Donald Trump selv sagde kort forinden til britiske BBC, at »vi skal nok have Kinas godkendelse«, men at han var sikker på, at »præsident Xi i sidste ende vil godkende det«.

Donald Trump forsøgte allerede i sin første præsidentperiode i 2020 at gennemtvinge et salg af TikToks amerikanske del til en amerikansk køber. Siden har han udtalt, at »jeg har en varm plet i mit hjerte for TikTok«. Kritikere mener, at det nok vægter højere, at han risikerer at lægge sig ud med 170 millioner amerikanere, hvis TikTok må trække stikket endeligt.

Demokratiske senatorer har argumenteret med, at Donald Trump ikke har nogen juridisk ret til at udsætte lovgivningen.

Allerede op til, at udsættelsen udløb 19. april, lod Donald Trump forstå, at det var et spørgsmål om (kort) tid, før en handel var på plads, for der var stor interesse for at købe TikTok. Her var oplægget, at ByteDance fortsat ville sidde med en lille ejerandel, men at det skulle være amerikanske virksomheder og investorer, som sammen med det officielle USA satte sig på resten.

Mellem 20 og 150 milliarder dollar værd

ByteDance har hidtil vægret sig ved at sælge, men har ifølge Financial Times fortalt Det Hvide Hus og interesserede investorer, at den kinesiske regering nu er indstillet på at godkende en handel.

Donald Trumps toldkrig mod særligt Kina har dog spændt ben for at få en aftale på plads.

Den del af TikTok, som striden handler om, er blevet vurderet til at have en værdi på alt mellem 20 og 150 milliarder dollar afhængigt af, hvordan købsaftalen strikkes sammen, og hvor meget af teknologien bag TikTok der følger med.

Den amerikanske it-gigant Oracle har siden 2022 lagt servere til TikTok efter aftale med ByteDance, og Oracle gennemser også appens kildekode, altså programmeringen, samt leverer appen til Apples og Googles appbutikker.

Det irske datatilsyn, som på vegne af EU, Norge, Island og Liechtenstein fører opsyn med teknologigiganterne i Europa, gav 2. maj TikTok en bøde på 530 millioner euro (3,95 milliarder kroner) for ikke at kunne garantere, at europæiske brugeres data, som bliver sendt til servere i Kina, ikke kan tilgås af den kinesiske regering. Samtidig blev TikTok pålagt at stoppe al dataoverførsel til Kina, hvis ikke selskabet inden seks måneder har rettet ind.

Ifølge datatilsynet var indsamlede data, som TikTok er berygtet for omfanget af, blevet tilgået af TikTok-ansatte i Kina.

Kinas efterretningslov fra 2017 kræver, at alle organisationer og myndigheder i Kina skal »støtte, bistå og samarbejde« med de nationale efterretningstjenester, hvis det bliver krævet.

Donald Trumps stort lancerede guldtelefon kan slet ikke produceres i USA.

Det vurderer flere eksperter, der anser det for »stort set umuligt« at fremstille T1-telefonen med indgraveret, amerikansk flag på bagsiden, i Amerika.

Telefonen er det nyeste tiltag fra The Trump Organization, der er holdingselskab for den amerikanske præsidents forretninger. Den skal sælges for 499 dollar (cirka 3.200 kroner) med et månedligt abonnement til 47,45 dollar (306 kroner), angiveligt fra august.

Abonnementsprisen refererer til, at Donald Trump er USAs 47. og 45. præsident og ligger lidt højere, end hvad de tre store teleselskaber i USA – AT&T, Verizon og T-Mobile – tager for deres abonnementer.

»Ekstremt usandsynligt« – men måske kan den samles

Trump-familien har ikke meldt ud, hvem der skal producere telefonen i USA, men Eric Trump, der er direktør i The Trump Organization, som også bygger luksusboliger i blandt andet Saudi-Arabien, har i en podcast i denne uge antydet, at telefonen nok ikke vil blive fuldt produceret i USA.

Teknologieksperter anser det da også for lidet sandsynligt, at den guldbelagte telefon som hævdet ved præsentationen kan blive »bygget i USA«.

»De har end ikke en virksom prototype. Det er ekstremt usandsynligt. Der skal ske et mirakel. Der skal være skala i økonomien. Man er nødt til at have en bæredygtig efterspørgsel for denne type produkt,« siger professor Tonglong Dai fra Johns Hopkins' Carey Business School til BBC

Også analytiker Leo Gebbie fra CSS Insight, som følger teknologimarkedet tæt, fastslår, at SA »simpelt hen ikke har den højteknologiske forsyningskæde«, som det kræver at producere en smartphone – og da særligt ikke, når telefonen hævdes at være klar til august.

Han finder det dog muligt, at telefonen kan samles i USA, efter at delene til den er produceret i udlandet – altså skærm, hukommelse, kamera, batteri og meget mere.

Apple er gentagne gange blevet presset af Donald Trump til at flytte sin mobilproduktion til USA. Det har ikke kunnet lade sig gøre, og Apple har nu – for at undgå at blive ramt af Trumps straftold på alle varer fra Kina – forsøgt at flytte størstedelen af produktionen af iPhones og andet Apple-udstyr, som skal forhandles i USA, til fabrikker i Indien.

Analysefirmaet TechInsights har tidligere i år til Financial Times sagt, at det er »højst usandsynligt at flytte iPhone-samlingen til USA«.

»Smartphoneforsyningskæden er dybt forankret i Kina, understøttet af kyndige ingeniører og et stort antal arbejdere ved samlebåndene,« vurderede TechInsights.

Puslespillet bag en iPhone

Apple køber selv skærme fra de sydkoreanske elektronikgiganter LG og Samsung, der producerer dem i Sydkorea, mens batterier ofte kommer fra Kina, og hukommelseslagre produceres i Japan. Endelig er det typisk på maskiner fra hollandske ASML og taiwanske TSMC, at chips produceres, hvorfor der vil være langt til en »Made in America«-etiket.

Den amerikanske finansavis Wall Street Journal har tidligere beregnet, at en iPhone produceret i USA ville koste ti gange mere for Apple end i dag, altså helt op til 3.500 dollar (22.500 kroner). I dag vurderes Apple at have en indtjeningsmargen på omkring 36 procent pr. solgt iPhone, svarende til omkring 400 dollar (2.500 kroner).

En iPhone består af omkring 2.700 forskellige dele, som Apple får leveret fra 187 forskellige leverandører i 28 lande. Mindre end fem procent af iPhonens komponenter produceres i dag ifølge analysefirmaet IDC i USA. Flertallet kommer fra Kina, mens de mere højteknologiske dele stammer fra Taiwan.

Hvor selve skærmglasset til iPhonen faktisk produceres i USA, fabrikeres alle de dele, som gør den til en trykfølsom skærm, samt baggrundbelysningen i Sydkorea – og sættes ind i Kina. iPhonens ramme er lavet af et enkelt stykke aluminium. Metalblokken skæres ud, og rammen formes på højtspecialiseret maskinudstyr, der kun findes i Kina.

74 bittesmå skruer holder iPhonen sammen. De fremstilles især i Kina og Indien og skrues i manuelt.

Ifølge The Trump Organization vil abonnementet på guldtelefonen give særligt favorable priser på internationale opkald til familiemedlemmer, der er udsendt som militært personale til udlandet, og der vil være kundeservice, som fysisk sidder i USA.

Lanceringen af telefonen er blevet mødt med en del kritik af, at Donald Trump misbruger sin præsidentpost til forretningsmæssige aktiviteter.

På sociale medier er meningerne om guldtelefonen også delte. Nogle melder sig klar til at stå i kø for at købe den, men vil gerne vide, hvor de skal begive sig hen. 

Andre spørger, om telefonen er sådan indrettet, at man kun kan skrive sms-beskeder med store bogstaver, sådan som Donald Trump har for vane i sine opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Lagkagehuset ligner en succes. Kæden vokser, har slået sig ned i både London og New York, og kunderne er tilsyneladende vilde med bagværket.

Og den voldsomme skatte-shitstorm, der ramte Lagkagehuset i 2020, ser ikke ud til at have påvirket danskernes appetit på Lagkagehusets bagværk.

Ofte må man trække et nummer for at komme til ved kassen eller holde i kø ved kædens drivein-butikker.

Men dykker man ned i Lagkagehusets regnskaber, er historien en lidt anden.

Tallene viser, at der på den ene side er stor efterspørgsel efter kager og brød fra bagerkæden, hvor omsætningen bliver ved med at stige.

På den anden side har virksomheden umanerligt svært ved at tjene penge.

Bundlinjen er rødglødende. Det ene store underskud har afløst det andet, og nu må Lagkagehuset igen melde ud om et stort minus.

I det netop offentliggjorte regnskab for 2024 lyder underskuddet på bundlinjen på næsten 100 millioner kroner.

Dermed har kæden tabt mere end en milliard kroner, siden kapitalfondene Nordic Capital og L Catterton købte kæden af de to stiftere i 2017.

Der er dog lys forude.

For driftsindtjeningen er i kraftig fremgang, og kædens topchef Joachim Knudsen, der i 2024 kom til Lagkagehuset efter mange år i McDonald’s, varsler et beskedent overskud på bundlinjen til næste år, efter mange svære år for virksomheden, der ikke har formået at veksle den umiddelbare succes til overskud.

Coronakrisen, inflation, store investeringer i vækst og ventetider i butikkerne og ikke mindst en meget stor gæld har gjort det vanskeligt for kæden at blive en god forretning.

Lagkagehuset har de senere år brugt mange penge på at investere i at vokse, og kæden består i dag af 138 butikker, som primært er i Danmark, men i stigende grad også i England og USA.

»Vi har investeret i nye butikker stort set uafbrudt, samtidig med at vi har bygget bagerier i London, New York og i Brøndby. Det har givet os nogle enorme anlægsinvesteringer midt under coronapandemien, og siden har vi haft en inflationskrise, som har været rigtig hård ved marginen,« siger Joachim Knudsen.

Til sammenligning har de konkurrerende og ligeledes voksende bagerkæder, Emmerys og nordsjællandske Farumhus, leveret overskud de seneste tre til fire år.

Tilført store beløb

Lagkagehusets vækst har med andre ord ikke været rentabel, og de to kapitalfonde har løbende måttet skyde ny kapital ind i virksomheden.

I alt har ejerne, som købte Lagkagehuset for angiveligt mere end en milliard kroner, løbende tilført selskabet over en halv milliard kroner.

Den slags gør kapitalfonde normalt kun i yderst kritiske investeringer, fordi det gør det vanskeligt for dem at skabe et afkast til investorerne på længere sigt.

Men ifølge Joachim Knudsen er kapitaltilførslen sket for at udnytte de muligheder, som Lagkagehuset stod over for, og som har ført til ekspansion i England og USA.

»Vores ejere har investeret i fremtidig vækst, og det er investeringer, som i den grad kommer os til gode i dag. Vi er nu i stand til at håndtere væksten, uden at vi skal foretage ekstra investeringer,« siger Joachim Knudsen.

Han peger på, at driften er markant forbedret det seneste år.

Målt på nøgletallet EBITDA voksede driftsindtjeningen i 2024 fra 123 millioner kroner til 207 millioner kroner svarende til en vækst på knap 70 procent.

Dermed er der tegn på, at Lagkagehuset i stigende grad tjener penge på den voksende omsætning.

De seneste fire år er toplinjen vokset med over 40 procent til nu 1,6 milliarder kroner. Særligt i 2021 og 2022 var vækstraterne høje.

»Det, som har drevet vores vækst, er forbedringer i driften i både vores bagerier og i vores butikker. Og hvis vi holder vores budget, så laver vi overskud i 2025. Det vil sige, at den turnaround, vi satte i gang i 2024, den virker,« siger Joachim Knudsen.

En hurtig kop kaffe

Ud over kager og brød er en af Lagkagehusets store sællerter kaffe i mange varianter.

Kaffemarkedet synes umætteligt, men en af de store udfordringer for kaffekæder er den tid, kunderne skal vente på at kaffen bliver brygget.

Starbucks-topchef Brian Niccol sagde sidste år, at den store amerikanske kæde skal kunne servere en kop kaffe på under fire minutter for at imødegå det fald i salget, som Starbucks har oplevet.

Joachim Knudsen og Lagkagehuset arbejder ikke med et egentligt tidsmål pr. servering, men han understreger, at kunderne skal opleve det som en hurtig og behagelig oplevelse at få en kop kaffe på Lagkagehuset.

»Vi skal rekruttere de rigtige medarbejdere, træne dem på en ordentlig måde, så de er i stand til at give en rigtig god service til vores kunder. Men det synes jeg altid, at vi har været rigtig gode til i Danmark, og når vi spørger vores kunder, så er de altid meget anerkendende over kvaliteten af vores medarbejdere«

Er det også tilfældet i andre lande?

»Vi har måttet arbejde meget med at forbedre vores drift i England i det sidste halvanden års tid, og der er vi nu kommet rigtig langt«

Hvor alvorligt er det, hvis kunder står for meget i kø?

»Vi ser det naturligvis ikke som et problem, at der er mange kunder. Men der er tider på dagen, hvor der er flere kunder end på andre tidspunkter, og det forsøger vi at håndtere på bedst mulig måde med bemanding, træning og at sikre, at vores medarbejdere håndterer kunderne hurtigt,« siger Joachim Knudsen.

Han siger, at Lagkagehuset har oplevet faldende servicetider, og ventetiden ligger på mellem to og tre minutter for et køb, hvor der er en kaffe med i købet.

Fremtid i New York og London

Han siger, at virksomheden nu stopper med større investeringer, og at det betyder, at kæden kan se frem mod et lille plus i næste regnskab.

På længere sigt er New York og London oplagte ekspansionsmuligheder. Her hedder kæden Ole & Steen efter stifterne, og Lagkagehuset har allerede butikker her.

»London og New York er gigantiske byer, hvor der jo bor flere end der bor i hele Danmark. Så når vi en dag skal ekspandere igen, er der masser af potentiale i både London og New York«

Lagkagehuset har aktuelt 26 butikker i England, primært i London. I New York har kæden fem butikker.

De to kapitalfonde bag Lagkagehuset har ejet virksomheden i otte år. Det er normalt lang tid for en kapitalfond, og derfor er det oplagt, at de neddroslede investeringsplaner varsler et snarligt salg.

Nordic Capital oplyser, at fonden ikke ønsker at kommentere eventuelle salgsplaner.

»Vi kommenterer ikke på exit-planer,« hedder det i en skriftlig kommentar fra Christian Hedegaard, der er landechef hos Nordic Capital i Danmark.

Joachim Knudsen vil heller ikke ind på det emne, da Berlingske spørger, om han er manden, der skal gøre Lagkagehuset klar til salg.

»Min opgave fra bestyrelsen og ejerkredsen er at drive den organiske vækst i vores butikker og gøre virksomheden mere profitabel. Det er det, jeg fokuserer på,« siger han.

Shitstormen

Skatteshitstormen efterlod Lagkagehuset temmelig forpjusket, men ifølge Joachim Knudsen er det ikke længere noget, som kæden »rigtig mærker noget til«.

Shitstormen var en giftig cocktail, hvor coronastøtte, bagerkædens ejerskab i Luxembourg – der i nogles øjne, men ikke i EUs, er et skattely – samt kædens manglende skattebetaling i Danmark blev rystet godt og grundigt sammen.

Grunden til, at Lagkagehuset i årevis ikke har betalt selskabsskat i Danmark, ser imidlertid ud til at være den helt enkle, at kæden ingen penge tjener, og så er der ikke noget at beskatte.

Lagkagehuset fortæller på sin hjemmeside, at »når Lagkagehuset præsterer et skattepligtigt overskud, bliver der selvfølgelig betalt selskabsskat i Danmark«.

»Det glæder vi os til,« siger Joachim Knudsen.

Det kan imidlertid have lange udsigter, for som følge af de mange års underskud, har Lagkagehuset akkumuleret et stor fremførbart skattemæssigt underskud på op mod 380 millioner kroner.

»Vi fokuserer på at drive vores forretning og betaler naturligvis den skat, som den gældende lovgivning i Danmark og de øvrige markeder foreskriver. Med den vækst vi oplever lige nu, forventer vi, at der i fremtiden vil blive betalt selskabsskat i Danmark,« lyder det i et skriftligt svar fra Joachim Knudsen.

God eftermiddag og velkommen til Business-updaten på denne solbeskinnede tirsdag. 

Vi har været på rundtur i medielandskabet for at give dig overblikket over nogle af dagens historier fra erhvervslivet. 

Updaten begynder med et jobskifte, som trækker overskrifter flere steder. 

Lad os så komme i gang!

#1 – Landets største energihandler skifter topchef

Danmarks største energihandler, Danske Commodities, har fået ny topchef. 

Det oplyser det aarhusianske selskab tirsdag i en pressemeddelelse. 

Helle Østergaard Kristiansen, den nuværende administrerende direktør i Danske Commodities, skal ifølge selskabet påtage sit »et større ansvar« i det norske moderselskab Equinor. 

Her bliver hun Senior Vice President for Gas & Power fra 1. oktober, lyder det. 

»Det er et stort ansvar, som jeg ser frem til at påtage mig. Som en del af min nye rolle vil jeg også få ansvaret for Equinors elhandelsaktiviteter. Jeg glæder mig til at bringe mine erfaringer i spil i et af verdens største energiselskaber,« udtaler hun i meddelelsen. 

Equinor – det tidligere Statoil – købte Danske Commodities i 2019.

Helle Østergaard Kristiansens jobskifte betyder, at Jakob Sørensen, der indtil nu har været finansdirektør i Danske Commodities, fra september overtager titlen som administrerende direktør. 

»Den nye energivirkelighed har gjort vores rolle som global energihandler vigtigere end nogensinde før, og vores stærke samarbejde med Equinor giver Danske Commodities muligheden for at blive en verdensførende energihandelsvirksomhed inden for vores segment. Det er en stor motivation for mig som ny ceo,« lyder det fra Sørensen. 

En ny finansdirektør vil ifølge pressemeddelelsen blive udnævnt på et senere tidspunkt. 

#2 – Sø- og Handelsretten udvider kuratorpanel i kølvandet på »Den sorte svane«

I fremtiden skal flere konkursboer håndteres af faste kuratorer ved skifteretterne. Det har fået Sø- og Handelsretten til at udvide et eftertragtet panel af kuratorer, skriver mediet AdvokatWatch. 

»Vi skal jo have en god, stabil og bred kreds af kuratorer, som er tilpasset det sagsantal, vi har, og der synes vi ud fra en samlet vurdering, at der var grundlag for at udvide kredsen,« siger Mads Bundgaard Larsen, præsident for Sø- og Handelsretten, til AdvokatWatch.

Udvidelsen skyldes ifølge AdvokatWatch de kommende ændringer på konkursområdet i kølvandet på den meget omtalte TV 2-dokumentar »Den sorte svane«. 

Her har Konkursrådet blandt andet lagt op til, at konkursboer i højere grad skal gå til faste kuratorer tilknyttet de forskellige skifteretter.

#3 – Sky rigmand taber 7,8 milliarder kroner – næsten halvdelen af formuen forsvundet

Efter år med vokseværk i milliardklassen, skrumper den 82-årige og yderst diskrete milliardær Ib Nymark Hegelunds formue.

Han har således tabt næsten otte milliarder kroner i sit investeringsselskab Imbtech.

Det skriver Børsen på baggrund af et nyligt offentliggjort regnskab, der viser et underskud på 7,8 milliarder kroner. Desuden er egenkapitalen faldet fra knap 16 milliarder til 8,2 milliarder.

»Selskabets hovedaktivitet er investering i værdipapirer, som ledelsen forventede ville udvikle sig positivt. Det er ikke opfyldt i regnskabsåret,« skriver Imbtech i selskabets ledelsesberetning.

Som Berlingske tidligere har beskrevet i årenes løb er der kun kommet sparsomme oplysninger frem om den efter sigende aarhusianske civilingeniør, der ifølge Økonomisk Ugebrev i 2010 lagde grundstenen til formuen, da han solgte sin virksomhed Denmark Enzymes. Dengang lød formuen på en milliard kroner.

I november sidste år indtog Ib Nymark Hegelund en 12.-plads på Økonomisk Ugebrevs liste over de 100 mest formuende danskere.

Siden 2011 har Ib Nymark Hegelund boet på et slot ved Lugano-søen i Schweiz. Han har aldrig givet interview til nogen medier, og det er heller ikke muligt at opstøve billeder af den danske rigmand.

Selvom det er sparsomt med oplysninger, har flere medier dog beskrevet, at en betydelig mængde Novo Nordisk-aktier er en sandsynlig årsag til formuens først vokseværk og siden decimering.

Udviklingen i Hegelunds formue har nemlig næsten altid været et spejlbillede af Novo Nordisks aktiekurs

Ved afslutningen af Imbtechs regnskabsår blev udlandsdanskerens værdipapirer opgjort til 8,9 milliarder, mens den året før blev værdisat til 18,2 milliarder kroner. Det svarer til et fald på omkring 50 procent.

I samme periode er Novo Nordisk B-aktien dykket med 50,8 procent, skriver Børsen.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Kvinder haler ind på mændenes voksende pensionsformuer – men det foregår i snegletempo

Mænd har historisk set haft en væsentligt større pensionsopsparing end kvinder, men det er langsomt ved at ændre sig, viser nye tal. Der er dog stadig meget lang vej til ligestilling mellem mænd og kvinder på pensionsområdet, mener chefrådgiver i Sampension.

Læs mere her.

B: Det smalle stræde er en af verdens vigtigste transportruter – alle frygter en lukning, og nu stiger priserne

Det er blevet markant dyrere at sikre sig plads på de tankskibe, som skal fragte olien ud i verden efter de iranske-israelske angreb. Frygten breder sig for, at Iran kan lukke for den vigtigste transportvej.

Læs artiklen her.

C: Ikonisk indkøbsgade i London lukkes helt for trafik

Så hurtigt, som det er muligt, vil en af Londons ikoniske indkøbsgader blive lukket for biltrafik og fremover udelukkende være for fodgængere.

Læs historien her.

Det var alt for nu.

Tak, fordi du læste med!

Han er en af landets mest anerkendte professorer og lagde navn til det udvalg, der blev nedsat til at udarbejde en rapport om årsagerne til netop finanskrisen.

En rapport, der fik tilnavnet Rangvid-rapporten.

Alligevel har Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, også »sympati« for landets banker, der undrer sig over, hvorfor Danmark har valgt at stramme reglerne på en række områder mere, end EU kræver af sine medlemslande.

»Jeg læste din artikel og vil meget gerne dele mine synspunkter,« siger Jesper Rangvid indledningsvis. 

En af de vigtigste læresætninger fra den seneste finanskrise lyder ifølge CBS-professoren, at man skal passe rigtig godt på med at lempe reglerne for bankerne, når økonomien blomstrer.

Men.

»Bankerne har en pointe. Vi bør kunne have en debat om, hvorvidt vi har strammet reglerne for meget i Danmark,« siger Jesper Rangvid.

Vi må ikke gamble

Jesper Rangvid ønsker at udtrykke sine synspunkter, efter at Berlingske tirsdag fremlagde fem konkrete eksempler på, hvordan danske banker er reguleret hårdere end deres europæiske konkurrenter.

Ifølge blandt andre Carsten Egeriis, administrerende direktør i Danske Bank, svækker det danske bankers muligheder for at konkurrere på lige vilkår i Europa.

I en kommentar fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) lød det, at vi i Danmark generelt skal kigge vores lovgivning efter i sømmene, men at man er nødt til at være »ekstra påpasselig«, når det kommer til finanssektoren.

»For vi må ikke gamble med den finansielle stabilitet.«

Debatten om de danske bankers konkurrenceevne springer ud af en større diskussion på europæisk plan om europæiske virksomheders muligheder for at konkurrere globalt.

Mario Draghi, den tidligere formand for ECB, har lagt navn til en nu berømt rapport, som har sat fokus på Europas konkurrenceevne. Konklusionen her er ikke til at tage fejl af. 

Regelhelvede i EU spænder ben for, at europæiske virksomheder kan konkurrere på lige fod med eksempelvis de amerikanske på det globale marked.

Nutidens Rangvid er blevet klogere

Også den danske banksektor er skeptisk over for mængden af regler fra EU. Af samme årsag sætter man derfor spørgsmålstegn ved, hvorfor reglerne på nogle områder skal være endnu strammere i Danmark. 

Jesper Rangvid forklarer, at såkaldt »pendulregulering« var et særligt tema for Rangvid-udvalget i kølvandet på den seneste finanskrise.

Efter en krise bliver der typisk strammet gevaldigt op på reguleringen. Efter noget tid begynder økonomien at blomstre og for at holde gang i hjulene, løsner man igen grebet, hvilket fører til en ny krise. Og så starter vi forfra.

»Men det er rigtig nemt at have den holdning. For på den anden side har vi jo lært enormt meget om reguleringen efter finanskrisen, vi har fundet ud af, hvor reguleringen fungerer, og hvor den måske ikke fungerer,« siger Jesper Rangvid og spørger selv retorisk:

»Kan det være rigtigt, at vi ikke kan lempe reglerne en smule, blot fordi Rangvid-udvalget var så utroligt opmærksom på pendulregulering?«

Betyder det, at nutidens Rangvid er klogere end datidens Rangvid?

»Faren er, at nutidens Rangvid risikerer at blive grebet af, at bankerne i dag er meget robuste, og vi skal holde gang i økonomien, og så kommer vi til at lempe for meget,« siger Rangvid.

»Men måske har vi på nogle områder reguleret for hårdt. Og det hælder jeg sådan set til. Jeg er måske blevet lidt klogere,« fortsætter han.

Finanskrisen er afgørende

Finanstilsynet har i en skriftlig kommentar til Berlingske oplyst, at man har lært meget af finanskrisen.

»Vi ændrer ikke på regler, der har bevist deres værd i forhold til at sikre finansiel stabilitet og tillid til sektoren,« lød det.

Forklaringen på, at Danmark i de fem konkrete tilfælde, som Berlingske har beskrevet, skal da også findes i blandt andet finanskrisen, lyder det fra Finanstilsynet. 

Netop erfaringerne fra tidligere tiders kriser har spillet en afgørende rolle, når vi i Danmark for eksempel regulerer bankerne hårdere, når det kommer til finansiering af udlejningsejendomme og ejendomsprojekter.

»Det er et af de mest risikable områder, som kreditinstitutter beskæftiger sig med, og hvor der virkelig er behov for at videregive læresætninger,« lyder det fra Finanstilsynet.

Et helt fair spørgsmål

Det er dog uklart, hvorfor danske banker skal være strammere reguleret end banker i andre lande.

Finanskrisen var en global krise, og ikke kun i Danmark var ejendomsmarkedet en af årsagerne til krisen. 

»Det er helt fair at sætte spørgsmålstegn ved, hvad argumentet er for at stramme lovgivningen over for danske banker på områder, hvor de ikke adskiller sig synderligt fra deres europæiske konkurrenter, og hvor vi i EU har regler på plads til at regulere det indre marked,« siger Jesper Rangvid.

Han hæfter sig især ved tre af de konkrete eksempler, Berlingske har fremhævet, herunder et ekstra kapitalkrav, som de største danske banker skal leve op til.

»Det er helt fair områder at sætte spørgsmålstegn ved, om denne overimplementering er nødvendig.«

Over for Berlingske har Carsten Egeriis fra Danske Bank påpeget, at det forringer danske bankers konkurrenceevne, at kapitalkravene er højere i Danmark end i andre europæiske lande. 

»Vi burde i stedet få pengene ud at arbejde. Enten ved at sende pengene tilbage til aktionærerne, som også tæller danske pensionsopsparere, eller i form af kredit i det danske samfund,« sagde han. 

Er det korrekt, at det forringer danske bankers konkurrenceevne, at vi har skrappere krav i Danmark?

»Jeg mener ikke, at der er tale om lovgivning, som sætter danske banker fuldstændigt ud af spil på det europæiske marked. Det ville være en overdrivelse. Der er tale om små justeringer,« siger CBS-professoren.

Det helt store benspænd for de europæiske banker, herunder de danske, er fortsat, at USA har mindsket kapitalkravene for de amerikanske banker. 

Og Jesper Rangvid er da også fortsat fortaler for en hård regulering af bankerne. 

»Hvis EU på samme måde begyndte at tilbagerulle afgørende kapitalkrav for europæiske banker, så ville jeg råbe vagt i gevær,« siger han. 

»Men som jeg læser det, er det ikke det, Finans Danmark har gang i,« siger han med henvisning til brancheorganisationens ønske om en lempelse af de danske særregler over for bankerne. 

Så hurtigt, som det er muligt, vil en af Londons ikoniske indkøbsgader blive lukket for biltrafik og fremover udelukkende være for fodgængere.

Det siger Londons borgmester, Sadiq Khan, efter at en offentlig høring har vist, at to af tre – 63 procent – støtter planerne om at fjerne biltrafikken fra Oxford Street.

Flere end 6.600 virksomheder, enkeltpersoner og grupper har meldt tilbage, og nu begynder arbejdet derfor med at lukke omkring 1,1 kilometer af vejen vest for Great Portland Street, så den bliver fodgængerområde. Hverken biler, taxier eller cykler skal fremover kunne trille igennem.

Samtidig skal hele området forbedres, og der vil komme flere gadecafeer og udendørs begivenheder, skriver det britiske dagblad The Guardian.

Præcis hvornår den travle gade lukkes, er ikke fastlagt endnu, men en koordinationsgruppe skal begynde sit arbejde 1. januar 2026.

»Hurtig handling er nødvendig«

»Oxford Street har lidt gennem mange år, så hurtig handling er nødvendig for at give vores nations hovedgade et nyt liv. Det står klart, at det store flertal af londonerne og større virksomheder bakker vores spændende planer op, så jeg er glad for at kunne bekræfte, at vi nu vil rykke frem så hurtigt som muligt,« siger London-borgmesteren.

Han ser frem til, at folk vil kunne gå sikkert ned ad Oxford Street, når trafikken helt forsvinder, og der kommer mere grønt og renere luft.

Sadiq Khan håber, at omlægningen vil trække flere kunder tilbage til butikkerne, som de seneste år har kæmpet hårdt mod onlinebutikker.

Trafik med busser og cykler skal fremover foregå på parallelgaderne.

Oxford Street er en af de vigtigste indkøbsgader i London. Den går fra Marble Arch ved nordvesthjørnet af Hyde Park gennem Oxford Circus og til St. Giles' Circus, hvor den møder Charing Cross Road og Totenham Court Road, inden den bliver til New Oxford Street. Ved Oxford Circus krydser den Regent Street, som går ned til Piccadilly Circus.

Oxford Street var oprindelig en del af den romerske vej Via Trinobantina mellem Essex og Hampshire via London.

Den svenske møbelkæde IKEA åbnede i maj 2025 på netop Oxford Street, og IKEAs direktør for Storbritannien og Irland, Peter Jelkeby, bakker planerne om en fodgængerzone fuldt op.

Også direktøren for varehuset Selfridges glæder sig til, at der kommer ny energi i området, når fodgængerne får eneret.

Tankerne om at lukke Oxford Street har floreret i mange år.

Gaden bidrager årligt med anslået 25 milliarder pund (219 milliarder kroner) til Londons økonomi, svarende til fem procent af den britiske hovedstads årlige økonomiske aktivitet, fremgår det af materiale fra rådhuset.

Det ser faretruende ud allerede på et landkort. 

Men det er en af verdens allervigtigste søveje, og med risikoen for en endnu voldsommere væbnet konflikt mellem Israel og Iran er priserne på at få sejlet sine varer gennem Hormuzstrædet nu skudt i vejret.

Fra Den Arabiske Halvø rækker en spids langtange som en truende finger ud mod det sydlige Iran.

Hormuzstrædet, som det kaldes geografisk, er den eneste søvej fra Den Persiske Golf til det åbne ocean. Det er 167 kilometer langt, og afstanden mellem de to landmasser varierer fra 39 til 96 kilometer.

Og det er netop her, en stor del af verdens skibstrafik passerer – blandt andet med olie fra de største eksportlande som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. I alt passerer 20 procent af verdens olie gennem strædet.

Frygten er, at Iran som led i en optrapning af konflikten vil lukke for al passage gennem den vigtige vandvej.

»En midlertidig lukning af Hormuzstrædet, som er en nøglerute for 30 procent af al olie, der fragtes på havet, og 20 procent af al flydende naturgas, kan presse oliepriserne op mod 120 dollar pr. tønde og vil sandsynligvis medføre, at USA direkte involverer sig i at sørge for sikker passage af energiforsyninger,« lyder det fra analysevirksomheden Lazard Geopolitical Advisory ifølge The Guardian.

Tirsdag morgen kostede en tønde råolie 72,2 dollar.

Prisen for at få fragtet olie fra Mellemøsten til Østasien steg allerede mandag med 20 procent. Skal olien i stedet til Østafrika, skal der nu lægges 40 procent mere end for få dage siden, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

Olieprisen er steget – men er strategisk mindre vigtig nu

Transportselskaberne er nemlig yderst påpasselige og har derfor skruet ned for fragtmulighederne, indtil de føler sig mere sikre på, hvordan udviklingen bliver.

Iran og Israel gennemførte hen over den forgangne weekend flere luftangreb mod vigtige installationer i begge lande.

Konflikten har også sendt selve olieprisen kraftigt i vejret. Op til weekenden steg prisen med 13 procent, og efter de nye angreb er den steget endnu en anelse.

»Olieprisen har taget en tur op med cirka 10 procent over den seneste uge, men det er – med det, vi ved nu – nok også det niveau, som vi mere eller mindre skal regne med,« siger investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.

USA har skruet op for sin olieproduktion. Det samme har de olieeksporterende landes organisation, OPEC.

»Olieprisstigningen kommer fra et lavere udgangspunkt, og de stigende råoliepriser er i sig selv godt nyt for pressede olieproduktionslandes økonomi,« fastslår Per Hansen.

Han ser effekten på oliepriserne som »dramatisk mindre end tidligere«, blandt andet fordi olie ikke længere spiller samme strategiske rolle, som den gjorde, før den grønne omstilling blev sat i gang.

Prisen på råolie påvirker alt fra fødevarepriserne i supermarkedet til, hvad det koster at tanke bilen op.

Og på tankstationerne herhjemme er det da også gennem den seneste uge blevet dyrere at fylde bilen op. Hvor meget mere benzin- og dieselpriserne vil stige som følge af uroen i Mellemøsten, står tilbage at se.

De lovede, at der aldrig ville komme annoncer i kommunikationstjenesten WhatsApp – nu sker det alligevel.

Den børsnoterede Meta-koncern, som foruden WhatsApp ejer Facebook, Instagram og Threads, begynder nu at vise annoncer i forsøget på at øge sin omsætning.

Det vil ske over hele kloden i løbet af de næste måneder, skriver Financial Times og BBC. Annoncerne vil være synlige i en sektion kaldet Opdateringer, som er på et separat faneblad i bunden af appen. Dermed vil annoncerne være adskilt fra alle samtalerne.

Facebook betalte i 2014 hele 22 milliarder dollars for WhatsApp. Dengang lovede WhatsApps stifter, Jan Koum, at beskytte brugernes data og understregede, at Facebooks køb ikke ville påvirke brugerbetingelserne og privatlivets fred. Og medstifter Brian Acton slog det meget klart fast:

»Ingen annoncer! Ingen spil! Ingen gimmicks!« lød WhatsApps mantra.

I april 2018 sagde Jan Koum op. Det skete i protest mod Facebooks beslutning om at sammenkøre brugeroplysninger mellem WhatsApp og Facebook – noget, som blandt andet en tysk domstol siden har kendt ulovligt.

Nu siger WhatsApps erhvervsdirektør, Nikila Srinivasan, at annoncer »var et ønske, som vi længe har haft fra virksomheder, og de går op i at bevare folks personlige rum« – med henvisning til, at annoncerne vil ligge separat fra samtalerne i appen.

WhatsApp hævder at have 1,5 milliarder brugere globalt.

Selskabet lover, at de nye annoncer ikke vil dukke op på baggrund af indholdet af brugernes beskeder, som er og fortsat vil være krypterede, således at kun afsenderen og modtageren kan tilgå indholdet. I stedet vil annoncerne blive valgt på baggrund af brugerens land, by og sprog, hvordan brugeren forholder sig til andre annoncer, og hvilke kanaler brugeren følger.

Risiko for bagslag

De brugere, der har valgt at koble deres WhatsApp-konto sammen med Facebook eller Instagram, vil dog se mere personaliserede annoncer.

Virksomheder med en kanal på WhatsApp vil kunne vælge at vise annoncer i Opdateringer og har lov til at tage penge for at give adgang til ekstra indhold.

WhatsApp tager så ti procent i gebyr, og der kan komme ekstra omkostninger på, afhængigt af virksomhedens størrelse.

Virksomheder vil også kunne annoncere i form af en statusopdatering, der ligner en Instagram-story. Klikker man, starter man en chat.

Flere analytikere advarer om, at annoncerne kan give bagslag for Meta-koncernen. I Europa anvendes WhatsApp mest som et kommunikationsværktøj. Her er der derfor mindre appetit på indholdssyndikering eller reklamer.

»Jeg ønsker at understrege, at dette ikke påvirker ens indbakke. Hvis man kun anvender WhatsApp til at skrive beskeder, vil man ikke se dette,« lover WhatsApps topchef, Will Carthcart, ifølge BBC.

For nylig vakte WhatsApp irritation hos mange brugere ved at indføre en knap til Meta-koncernens kunstige intelligens, Meta AI – en knap, der hverken kunne deaktiveres eller slettes.

WhatsApp har været den eneste tjeneste i Meta-koncernen, som ikke har haft reklamer. Koncernens hovedindtægtskilde er reklamer og reklameplads, som sælges på baggrund af den særdeles omfattende viden om de enkelte brugere, som koncernen indsamler gennem sine tjenester, der er verdens mest anvendte blandt sociale medier.

Meta-koncernen omsatte i januar-marts 2025, som er de nyeste regnskabstal, for i alt 42,3 milliarder dollar, hvoraf de 41,4 milliarder dollar kom fra annoncer. Af den samlede omsætning i årets første tre måneder stod Europa for 9,7 milliarder dollar, hvoraf de 9,3 milliarder dollar var fra salg af annoncer.

Reglerne skal være enklere, og måske skal der være færre af dem.

Sådan har det blandt andet lydt fra bankernes tilsynsboss Louise Mogensen.

Ligesom mange andre har hun meldt sig i koret af kritikere af de mange byrder og regler, der kommer fra EU i Bruxelles.

Men faktisk er der i dansk lovgivning mulighed for at løsne grebet om de danske banker, lyder det fra bankerne selv.

Der er nemlig en række områder, hvor de danske banker er hårdere reguleret end andre banker i Europa. Berlingske giver fem konkrete eksempler længere nede.

»Der er begyndt at ske en helt masse på europæisk plan i opgøret med den enorme mængde af regulering. EU virker mere handlekraftig end nogensinde. Det er positivt, men vi bør i første omgang se på vores egen lovgivning i Danmark,« siger Carsten Egeriis, administrerende direktør i Danske Bank.

Han bakkes op af underdirektør i brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter (LOPI), Jakob Legård Jakobsen, der har dyb indsigt i alle de krav, der stilles til bankerne.

»Der findes ingen anden sektor, der er i nærheden af at være så reguleret som bankerne. Mængden af regulering skal selvfølgelig afspejle den systemiske vigtighed, som banker har. Men mængden, kompleksiteten og omkostningerne er begyndt at fylde langt mere end hensigten med reguleringen,« siger han.

Et tiltrængt opgør med regler

Siden Mario Draghi, tidligere formand for Den Europæiske Centralbank, sidste år udgav sin store rapport om Europas konkurrenceevne, har den været på alles læber. Konklusionen er klar:

Regelhelvede i EU spænder ben for, at europæiske virksomheder kan konkurrere på lige fod med eksempelvis de amerikanske på det globale marked.

Også i den danske banksektor er man skeptisk over for mængden af regler, der kommer fra EU. Faktisk har det topprioritet hos brancheorganisationen Finans Danmark at arbejde for at forenkle reglerne og reducere mængden af krav fra EU.

Mængden af regler som særligt bankerne er underlagt er ikke vokset uden grund. Reguleringen er især vokset siden finanskrisen, hvor bankernes ageren fik hele økonomier til at vakle verden over.

»Vi har i dag et langt sundere finansielt system i Europa, end vi har haft tidligere. Og finanssektoren har om nogen den allerstørste interesse i sund regulering,« siger Lars Gert Lose, administrerende direktør i Finans Danmark.

»Men der er behov for den rette balance mellem finansiel stabilitet på den ene side og optimale vækstvilkår på den anden. Og den er der ikke nu,« mener han.

Selv Louise Mogensen, der er direktør i Finanstilsynet, som har til opgave at holde et vågent øje med bankerne, vurderer, at reglerne fra EU bør være enklere

»Vi er i den situation, at vi har fået utrolig meget regulering i EU. Langt det meste virker efter hensigten og har et mål om en robust sektor. Men der er omkostninger ved den hastighed, som reguleringen bliver indført med,« sagde hun fra talerstolen under Lokale Pengeinstitutters årsmøde i midten af maj.

Også erhvervsminister Morten Bødskov (S) har taget kampen op mod »bureaukrati og bøvl« fra EU.

I foråret lød det, at han ville kæmpe for, at en lang række danske virksomheder skal undtages fra det udskældte CSRD-direktiv fra EU, der omhandler europæiske virksomheders rapportering om bæredygtighed.

Men selvom EU generelt regulerer sine virksomheder i en helt anden skala end USA, har vi i dansk regi på nogle områder skærpet kravene til netop bankerne mere, end EU pålægger os at gøre. 

Det betyder, at Danmark selv kan rulle reglerne tilbage uden handling fra EU.

»Det her skal man ikke gøre for bankernes skyld; vi beder ikke om at få særbehandling. Hvis bankerne får de samme vilkår, som banker fra andre lande, kan vi hjælpe med at skabe større vækst i Danmark og resten af Europa,« siger Carsten Egeriis.

Her er fem konkrete eksempler på, at danske banker er hårdere reguleret end deres europæiske konkurrenter:

1. Kapitalkrav

Bankerne har en lang række kapitalkrav, de skal leve op til.

Et af dem er NEP-kravet. NEP står for nedskrivningsegnede passiver, og det er lidt populært sagt et kapitalkrav, som sikrer, at en bank har råd til at betale for sin egen begravelse i det tilfælde, at den skulle gå konkurs.

I Danmark stilles der dog for landets største banker derudover krav om en såkaldt NEP-overdækning. Lidt forsimplet beskrevet skal danske banker have flere penge til deres begravelse end andre europæiske banker.

Med højere kapitalkrav konkurrerer danske banker ikke på lige vilkår med andre banker på det globale marked, understreger Carsten Egeriis.

»Vi burde i stedet få pengene ud at arbejde. Enten ved at sende pengene tilbage til aktionærerne, som også tæller danske pensionsopsparere, eller i form af kredit i det danske samfund,« siger han

Han tilføjer, at netop kapitalkravene i Danmark er et godt eksempel på, at vi herhjemme er »unødigt restriktive til skade for hele erhvervslivets vækst og konkurrenceevne«.

2. Beregning af kapitalkrav

Danske banker har en lang række kapitalkrav, de skal leve op til. For at leve op til nogle af kravene udsteder bankerne obligationer. Det er ét af de kapitalinstrumenter, bankerne benytter sig af.

I EU stilles der krav om, hvor længe de forskellige kapitalinstrumenter må indgå i bankernes beregninger af deres kapitalkrav.

Men Finanstilsynets krav til bankerne betyder, at disse kapitalinstrumenter skal udgå af bankernes beregninger af deres kapitalkrav ét år tidligere, end tilfældet er for andre landes banker i den europæiske bankunion.

3. Kunders kreditværdighed

Du har sikkert prøvet det selv. Din bank har brug for at indhente dine skatte- og pensionsoplysninger for at kunne vurdere dine muligheder for at låne penge.

Det skyldes bankens forpligtelse til at vurdere deres kunders kreditværdighed. 

Reglerne fra EU forpligter bankerne til at have et overblik over kundens faktiske udgifter og indtjening for at kunne lave vurderingen.

Men i Danmark er man gået skridtet videre. Her stiller Finanstilsynet meget konkrete krav til, hvordan bankerne skal dokumentere dette overblik.

»Derfor er det ikke tilladt for danske banker at bruge det lokalkendskab, de har til kunden, til at lave kreditværdighedsvurderingen. Også selvom EU i sine regler levner plads til, at bankerne selv vurderer, hvordan de dokumenterer deres kunders faktiske indtægter og udgifter,« siger Jakob Legård Jakobsen.

»På europæisk plan stikker vi meget ud fra de øvrige EU-lande, når det kommer til kreditværdighedsvurderinger.«

Bankerne har selv en interesse i at foretage nøjagtige vurderinger, da det er dyrt at have svage kunder på bøgerne i en økonomisk nedtur. 

4. Finansiering af ejendomsprojekter

Det samme gør sig gældende ved finansiering af udlejningsejendomme og ejendomsprojekter.

Her er vejledningen til landets banker meget mere omfattende og langt mere detaljeret, end den tilsvarende vejledning fra det fælles europæiske banktilsyn.

»De økonomiske kriser, vi har oplevet hidtil, er flere gange udsprunget fra ejendomsmarkedet. Men den finansielle sektor står et helt andet sted i dag, end den gjorde op til finanskrisen i 2008,« siger Jakob Legård Jakobsen.

Det skyldes blandt andet, at der nu stilles endnu højere krav til, hvor meget kapital banker skal have sat til side for at kunne modstå en krise.

»Man bør give mere elastik til pengeinstitutterne til at vurdere deres kunders økonomi.«

5. Ledelsesbekendtgørelsen

Bankerne er underlagt en lang række regler i forhold til ledelse. Reglerne er nedfældet i ledelsesbekendtgørelsen, som altid har været meget detaljeret.

Men med tiden er detaljegraden blevet skærpet, og særligt reglerne til arbejdsdelingen mellem direktionen og bestyrelsen i en bank er nu meget, meget omfattende.

»Konsekvensen er, at bestyrelserne i højere grad skal bruge deres tid på kontrolopgaver frem for strategisk ledelse,« siger Jakob Legård Jakobsen.

Han mener, at bankerne i højere grad bør have retten til selv at vurdere, hvordan den præcise arbejdsdeling mellem bestyrelsen og direktionen skal være.

Berlingske har spurgt erhvervsminister Morten Bødskov (S), hvorfor bankerne er hårdere reguleret i Danmark end i resten af EU.

»Vi skal kigge vores regulering efter i sømmene. Det gælder alle sektorer. Når det kommer til den finansielle sektor, er vi dog nødt til at være ekstra påpasselige. For vi må ikke gamble med den finansielle stabilitet,« lyder det i en skriftlig kommentar fra ministeren, der ikke ønsker at stille op til et interview.

I en kommentar fra Finanstilsynet lyder det, at »regelforenkling« er højt prioriteret, og at man arbejder både internationalt og nationalt for at gøre reguleringen mere enkel. 

»Målet er at skabe regler, der er klare, forståelige og fokuserer på det væsentlige. Men forenklinger er ikke det samme som lempelser. Vi har lært meget af finanskrisen, og vi ændrer ikke på regler, der har bevist deres værd i forhold til at sikre finansiel stabilitet og tillid til sektoren,« lyder det i en skriftlig kommentar.

Finanstilsynet går »grundigt til værks og vurderer konsekvenserne nøje« i arbejdet med at forenkle reglerne. Et arbejde, der tager tid, lyder det. 

»Vi inddrager input fra mange interessenter, herunder den finansielle sektor, blandt andet gennem de arbejdsgrupper vi har,« skriver Finanstilsynet og tilføjer, at man også vil drøfte de fem konkrete eksempler i denne artikel. 

»På nogle områder har Danmark valgt at supplere EUs regler med nationale krav eller vejledninger. Det skyldes blandt andet, at vi fører tilsyn med reglerne og vejleder om den praksis, der dannes herigennem. Vi gennemgår løbende vores vejledninger og forholder os til, om de er passende,« skriver tilsynet.