Nyheder til virksomheder
Aktivitet i AMBA - virksomhedsordning - beskatningstidspunkt for deltagere
17-11-2026

En række leverandører ønskede at etablere et biogasanlæg. De havde derfor stiftet Spørger A.M.B.A., der deltog i D1 A/S (senere D2 P/S). Spørger skulle aftage biomasse fra leverandørerne og videresælge denne til D1, og skulle sammen med G1 også deltage i D1, der producerede biogas af den aftagne biomasse. Det ønskedes bekræftet, at Spørgers aktivitet og deltagelse i D1 kunne anses for at understøtte medlemmernes erhvervsmæssige aktiviteter, og dermed kunne omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Da andelsselskabet aftog og solgte medlemmernes produkter fra deres erhvervsmæssige virksomheder, og da det var muligt for et andelsselskab at samarbejde med tredjeparter om produktion, bekræftede Skatterådet, at disse aktiviteter ansås for at fremme medlemmernes erhvervsmæssige aktiviteter.

Skatterådet bekræftede endvidere, at leverandørernes andelsbeviser i Spørger kunne indgå i virksomhedsordningen, og at finansieringen af beviserne derfor kunne ske med midler i virksomhedsordningen.

Endelig ønskedes der svar på, om beskatning af betaling for leverancer af biomasse fra leverandøren til Spørger først skete på det tidspunkt, hvor Spørger faktisk foretog udbetaling til leverandøren. Da de indsendte oplysninger måtte forstås, således at andelshaverne ikke opnåede krav på betalinger, før beslutningen om udbetaling blev truffet på generalforsamlingen, blev spørgsmålet bekræftet.

Ejendomsvurdering - Grundværdi
17-11-2026

Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte Vurderingsankenævnets grundværdiansættelse pr. 1. oktober 2016, 2017 og 2018 for en ejendom.

Som følge af syn og skøn afholdt i sagen tog ministeriet bekræftende til genmæle vedrørende to af de omtvistede tre vurderingsår. For det sidste vurderingsår var skønsmandens skøn omtrent 11 % lavere end vurderingsmyndighedernes skøn. Retten lagde bl.a. på baggrund af afhjemlingen af skønsmanden til grund, at hans vurdering var forbundet med en usikkerhed, der kunne have bevirket, at hans vurdering var for lav.

Retten fandt på denne baggrund, at det ikke var godtgjort, at vurderingsmyndighedernes skøn hvilede på et forkert eller mangelfuldt grundlag, der var egnet til at påvirke værdiansættelsen. Ministeriet blev derfor frifundet for så vidt angår det omtvistede vurderingsår.

Næringsaktier - beskatning af optionspræmier
17-11-2026

Sagen angik, om aktier, som et pengeinstitut ekstraordinært erhvervede i et realkreditinstitut i juni og oktober 2014, skulle anses for næringsaktier efter aktieavancebeskatningslovens § 17 eller som anlægsaktier. Sagen angik endvidere den skattemæssige behandling af de årlige optionspræmiebetalinger, som pengeinstituttet modtog i forbindelse med aktieerhvervelsen i oktober 2014.  

Højesteret fastslog, at det følger af aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1, og forarbejderne hertil, at et pengeinstitut skal anses for at drive handelsnæring med aktier mv. i bestemmelsens forstand, uanset handlens omfang og uanset hvordan handlen bliver gennemført af pengeinstituttet. Alle aktier, som pengeinstituttet erhverver, er formodningsvis næringsaktier. For at afkræfte næringsformodningen skal pengeinstituttet føre et meget sikkert bevis for, at erhvervelsen alene skete i anlægsøjemed og ikke tillige med videresalg for øje og med henblik på at opnå gevinst ved et sådant videresalg.   

For aktierne erhvervet i oktober 2014 lagde Højesteret til grund, at formålet med aktieoverdragelserne først og fremmest var at styrke F1-kreditforenings distributions- og konkurrencekraft ved at lette solvensbelastningen hos pengeinstitutter, der havde et særligt behov herfor, og samtidig give de pengeinstitutter, der ønskede at erhverve flere aktier i F1-kreditforening, mulighed for at foretage en attraktiv investering. Overdragelserne var tilrettelagt med henblik på et midlertidigt ejerskab, idet de sælgende pengeinstitutter fik en call-option, og efter femårsperioden havde sælgerne forkøbsret, og der var også givet F1-kreditforening en forkøbsret til aktierne. Højesteret lagde endvidere til grund, at bankens hensigt med aktieerhvervelsen var at støtte F1-kreditforening ved at genetablere den vigende låneformidling fra de solvenspressede aktionærer samt at sikre en bred sammensætning af aktionærkredsen frem for at lade en eller kun få aktionærer erhverve aktierne i F1-kreditforening. Banken lagde imidlertid også vægt på, at aktieinvesteringen måtte forventes at generere et afkast i form af den årlige betaling fra sælgerne på 2 % af værdien af de erhvervede aktier og en gevinst ved videresalg i form af den forventede værdistigning på aktierne. Banken havde herefter ikke ført det fornødne meget sikre bevis for, at aktieerhvervelserne i oktober 2014 alene skete i anlægsøjemed og ikke tillige med videresalg for øje og med henblik på at opnå gevinst ved et sådant videresalg.  

For aktierne erhvervet i juni 2014 fra F2-bank lagde Højesteret til grund, at aktierne ifølge aktieoverdragelsesaftalen ikke skulle indgå i den årlige ordinære omfordeling af aktier efter andel af formidlede lån, og at F2-bank havde opnået forhåndstilsagn fra F1-kreditforenings bestyrelse om, at banken kunne tilbagekøbe aktierne til dagskurs på tilbagekøbstidspunktet, hvorfor det måtte lægges til grund, at aktieoverdragelsen var tiltænkt midlertidig. Banken havde heller ikke for disse aktier ført det fornødne meget sikre bevis for, at erhvervelsen alene skete i anlægsøjemed og ikke tillige med videresalg for øje og med henblik på at opnå gevinst ved et sådant videresalg.   

Højesteret fandt endvidere, at banken ikke alene med henvisning til en erklæring om indregning af aktierne købt i 2014 ved fremtidige ordinære omfordelinger havde ført det fornødne meget sikre bevis for, at den oprindelige næringshensigt herved blev opgivet, således at aktierne herefter skal anses for at være overgået til anlægsformuen. Højesteret tiltrådte herefter, at de omhandlede aktier skal anses som næringsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1.  

Vedrørende de optionspræmier, som banken modtog i forbindelse med aktieoverdragelserne i oktober 2014, fandt Højesteret, at gevinst og tab på en aktieoption efter kursgevinstlovens § 30, stk. 6, skal beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler, såfremt der sker udnyttelse af optionen og dermed afståelse af aktier, og efter statsskattelovens § 4, såfremt der ikke sker udnyttelse af optionen. Højesteret fandt, at den konkrete optionsaftale gav de sælgende pengeinstitutter fem enkeltstående call-optioner og derfor skattemæssigt skal behandles i overensstemmelse hermed. Da en del af de aktier, der var omfattet af call-optionen, blev tilbagekøbt i 2018, fandt Højesteret, at optionspræmien for de optioner, der blev udnyttet, skal beskattes sammen med det underliggende aktiv efter aktieavancebeskatningslovens regler, således at optionspræmien eller en forholdsmæssig andel heraf henføres til afståelsessummen for aktierne. Optionspræmien for de optioner, der ikke blev udnyttet, og hvor der således ikke var et underliggende afstået aktiv at beskatte optionspræmien sammen med, skal derimod beskattes efter statsskattelovens § 4.  

Højesteret stadfæstede herved landsrettens dom.  

Chokoladeafgift - Romkugler med overtræk og fyld
17-11-2026

Anmodningen angik, hvorvidt Spørger, der fremstiller forskellige varianter af romkugler overtrukket med vekaofedtovertræk og indhold af forskelligt fyld skulle afregne chokolade- og sukkervareafgift efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, af romkuglerne.

Skatterådet bekræftede, at romkuglerne ikke var omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-9, og at Spørger dermed ikke skulle afregne afgift efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1.

Ved vurderingen blev der lagt vægt på, at romkuglerne fremstod som traditionelle konditorvarer, samt at de afgiftspligtige bestanddele i form af bl.a. kakao, nougat og lakrids ikke var karaktergivende for romkuglerne i deres helhed.

Med henvisning til romkuglernes størrelse med en vægt på 50 gram, lagde Skatterådet desuden vægt på, at produkterne havde en størrelse, hvorefter de ikke kunne karakteriseres som slik i traditionel forstand.

Det bindende svar er offentliggjort i en redigeret og forkortet form af hensyn til tavshedspligten.

Landsskatterettens afgørelse i SKM2026.231.LSR - Fradrag for udgifter i forbindelse med en retssag - Forældelse og adgang til at anmode om genoptagelse
17-11-2026

Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet styresignal om betydningen for dansk praksis af Landsskatterettens afgørelse i SKM2026.231.LSR. Styresignalet forventes udsendt i løbet af nogle måneder. Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse. Muligheden for ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at det afledte krav ikke er formueretligt forældet.

Forudfakturering af elektricitet leveret i kommissionsforhold - momsfritaget leverance
16-11-2026

Spørger ønskede bekræftet, at der kunne ske forudfakturering af elektricitet, anvendt som drivmiddel til elbusser, indenfor rammerne af en kommissionsaftale.

Kommissionsaftalen var indgået mellem et serviceselskab, et leasingselskab og Spørger, som var koncernforbundne.

Skatterådet fandt, at aftalerne parterne imellem ikke opfyldte samtlige betingelser for at kunne omfattes af kommissionssalgsreglen i momslovens § 4, stk. 3, nr. 1, jf. SKM2024.249.SKTST.

Et af kravene til betingelse 1 var, at priserne i aftalerne var fastsat uafhængigt af hinanden. Skatterådet fandt, at dette krav ikke var opfyldt i parternes aftaler. Skatterådet havde henset til, at parterne var koncernforbundne og havde sammenfaldende økonomiske interesser, og at Spørger havde oplyst, at koncernens setup med kommissionssalg af elektricitet og fastlåsning af prisen, var forretningsmæssigt begrundet med, at det var for at undgå at Spørger blev påvirket af udsving, risici og tab grundet fluktuerende elpriser, og for at Spørger skulle kunne afgive et konkurrencedygtigt tilbud på markedet for rutekørsel, og vinde udbud.

Skatterådet fandt derimod, at aftalen mellem leasingselskabet og Spørger derimod var udtryk for en momsfritaget finansieringsydelse, idet faktureringsmetoden mellem parterne var tilsvarende, de forhold som var gældende i sagen C-185/01, Auto Lease Holland, hvor EU-Domstolen kom frem til, at der var tale om momsfritaget finansiering af køb af brændstof.

Dødsboer - Udlodning - Værdiansættelse af børsnoterede aktier - Fastlæggelse af praksis - Udkast til styresignal
11-11-2026

Styresignalet fastlægger, hvordan Skattestyrelsen i henhold til boafgiftslovens § 12 fastsætter handelsværdien af et dødsbos børsnoterede aktier på henholdsvis den i boopgørelsen fastsatte skæringsdag og udlodningstidspunktet ved behørigt anmeldt acontoudlodning.

Ejendomsvurdering - Ændret praksis for, hvornår en udnyttelse anses for mulig efter plangrundlaget efter ejendomsvurderingslovens § 18, stk. 1 - praksisændring - udkast til styresignal
11-11-2026

I december 2024 offentliggjorde Vurderingsstyrelsen styresignalet SKM2024.611.VURDST, der ændrede praksis for, hvornår en anvendelse anses for mulig efter plangrundlaget i henhold til ejendomsvurderingslovens § 18, stk. 1. Baggrunden herfor var, at den tidligere praksis medførte, at grundværdien i nogle tilfælde blev ansat på baggrund af en anvendelsesmulighed, som ejendomsejer ikke kunne forventes at få tilladelse til at opføre. Det har efterfølgende vist sig, at der er tilsvarende udfordringer, for så vidt angår den udnyttelsesmulighed, som grundværdien baseres på. Denne udfordring gør sig særligt gældende i situationer, hvor der i en kommuneplanramme er angivet en lavere bebyggelsesprocent eller højere mindstegrundstørrelse, end hvad der følger af bygningsreglementet. Vurderingsstyrelsen ønsker derfor at ændre praksis for, hvornår en udnyttelse skal anses for mulig efter plangrundlaget i henhold til ejendomsvurderingslovens § 18, stk. 1. Praksisændringen medfører, at de udnyttelsesmuligheder, der fremgår af plandataregistret, de bagvedliggende planforskrifter eller bygningsreglementet alene skal anses for mulige efter plangrundlaget, hvis de forekommer reelle. Vurderingsstyrelsen vil med den ændrede praksis dermed have samme tilgang til oplysninger i plangrundlaget, uanset om oplysningerne knytter sig til anvendelsen eller udnyttelsen af en grund. Praksisændringen vil være gældende fra offentliggørelsen.

Fradrag for britisk social sikring - Pilot
11-11-2026

Klageren havde i indkomstårene 2019 og 2020 betalt nogle bidrag i Storbritannien i forbindelse med sin ansættelse som pilot. Efter en samlet bedømmelse havde klageren i tilstrækkeligt omfang godtgjort, at bidragene var obligatoriske udenlandske sociale bidrag, der i medfør af ligningslovens § 8 M, stk. 2, fragik ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de to indkomstår. Landsskatteretten ændrede dermed Skattestyrelsens afgørelse.

Fradrag for afskrivninger på fly - Fradrag for underskud og renteudgifter - Negativ fradragskonto
11-11-2026

Sagen angik, om en kommanditist for indkomstårene 2019 og 2020 kunne fratrække afskrivninger på kommanditselskabets fly, når der kun var beskedne lejeindtægter. Da der efter en samlet bedømmelse ikke var grundlag for at nå til, at kommanditselskabet på noget tidspunkt i de to indkomstår ophørte med den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed, kunne der foretages skattemæssige afskrivninger på flyene efter reglerne i afskrivningsloven. Kommanditistens aftale med sin ægtefælle om købet af andelen af kommanditselskabet var hverken udtryk for, at kommanditisten indskød yderligere ansvarlig indskudskapital eller, at han herved påtog sig en medhæftelse som selvskyldnerkautionist eller anden form for hæftelse for kommanditselskabets forpligtelser, der kunne medregnes på fradragskontoen. Da kommanditistens fradragskonto derfor var negativ, var kommanditisten ikke berettiget til at fratrække afskrivninger, underskud og renter. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Afslag på anmodning om fritagelse for betaling af renter vedrørende efterangivelser af momstilsvar
10-11-2026

Skattestyrelsen havde ved afgørelse af 1. november 2023 forhøjet en virksomheds momstilsvar for perioden 1. kvartal 2021 - 4. kvartal 2022. Skattestyrelsen havde i overensstemmelse med opkrævningslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., beregnet renter af momskravet fra udløbet af sidste rettidige betalingsdag for de pågældende afregningsperioder. Spørgsmålet var, om der på grund af "særlige omstændigheder" kunne meddeles virksomheden fritagelse for disse renter, jf. opkrævningslovens § 8, stk. 2. Landsskatteretten anførte, at renterne var en følge af, at virksomheden ikke havde angivet korrekt momstilsvar, og at fejlen beroede på virksomhedens egne forhold. Der var ikke tale om en sådan fejl, der indebar, at der forelå sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i § 8, stk. 2. Der kunne herefter ikke meddeles virksomheden fritagelse for renter af kravet, hvorfor Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse (dissens).  

Møntsamlerforening - videresalg af samlerobjekter - fortjenstmargenordningen
10-11-2026

Spørger var en møntsamlerforening, hvis virksomhedsaktivitet bl.a. bestod i afholdelse af auktioner over mønter og andre samlerobjekter.

Når møntsamlerforeninger forestår auktioner, kan dette ske enten som et kommissionssalg eller som et anvisningssalg. Om der er tale om et kommissionssalg eller et anvisningssalg har betydning for opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

Ved kommissionssalg er afgiftsgrundlaget det fulde vederlag for den vare, som sælges på auktionen, idet det dog er muligt at anvende fortjenstmargenordningen.

Ved anvisningssalg er afgiftsgrundlaget formidlingshonoraret/anvisningsprovisionen, som foreningen modtager. Betingelserne for at møntsamlerforeningers salg på auktion momsretligt kan kvalificeres som et anvisningssalg er beskrevet i den administrative meddelelse STV nr. 200089/87, som stadig er udtryk for gældende ret.

Spørgers salg på auktion af samlerobjekter skete i henhold til en kommissionsaftale. Spørger ønskede at anvende fortjenstmargenordningen i momslovens kapitel 17. Anvendelse af fortjenstmargenordningen indebar, at Spørger ved videresalget på auktionen kunne afgiftsberigtige leverancerne ud fra et afgiftsgrundlag svarende til 80% af forskellen mellem videreforhandlerens salgspris og indkøbspris, i stedet for at beregne moms af det fulde vederlag for varen.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger opfyldte betingelserne for at anvende fortjenstmargenordningen i momslovens kapitel 17.

Skatterådet kunne tillige bekræfte, at betingelserne i den administrative meddelelse STV nr. 20089/87 ikke havde betydning for Spørgers auktionssalg, da den alene omhandler anvisningssalg.

Endelig afviste Skatterådet spørgsmål 2, da spørgsmålet ikke angik en skattemæssig disposition.

Skattemæssig anskaffelsessum for anparter - Skattefri virksomhedsomdannelse
10-11-2026

Sagen angik fastsættelsen af den skattemæssige anskaffelsessum for klagerens anparter i et anpartsselskab i forbindelse med, at klageren havde gennemført en skattefri virksomhedsomdannelse. SKAT havde tidligere i forbindelse med, at klageren havde anmeldt en gave, hvori bl.a. indgik klagerens værdiansættelse af anparterne, godkendt gaverne og den anmeldte værdiansættelse af gaverne. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen havde hjemmel til at korrigere værdien af anskaffelsessummen for anparterne i forbindelse med den skattefrie virksomhedsomdannelse, idet de tidligere afgørelser om gaveafgift ikke begrænsede Skattestyrelsens korrektionsmuligheder i relation til fastsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i forbindelse med den skattefrie virksomhedsomdannelse. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse. (dissens)

Erstatningsansvar - Vejledende udtalelser om fremtidige grundværdier
10-11-2026

SKAT havde i 2013 og 2015 afgivet vejledende udtalelser til ejendomsmæglere om den fremtidige grundværdi for en række projektejendomme beliggende i Y44-område til brug for disses udarbejdelse af salgsopstillinger for ejendommene. De endelige grundværdier viste sig at blive fastsat mellem 158 % og 364 % højere end det oplyste i salgsopstillingen. Boligkøberne sagsøgte på den baggrund Vurderingsstyrelsen og påstod, at Vurderingsstyrelsen var erstatningsansvarlig for de vejledende udtalelser, der blev afgivet i 2013 og 2015, da de vejledende udtalelser var så langt fra de endelige grundværdier, at dette i sig selv var ansvarspådragende for SKAT.

Landsretten fandt indledningsvist, at boligkøberne ikke var afskåret fra at rette et krav direkte mod Vurderingsstyrelsen, og lagde bl.a. vægt på, at SKAT på tidspunktet for afgivelsen af de vejledende udtalelser var klar over, at de skulle anvendes til brug for salg af projektejendomme for private borgere.

Spørgsmålet var herefter, om SKAT havde handlet ansvarspådragende, herunder om SKAT havde begået klare fejl af en vis grovhed i forbindelse med afgivelsen af de vejledende udtalelser.

Landsretten fandt, at boligkøberne ikke havde godtgjort, at SKAT havde handlet ansvarspådragende. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at forskellen på de vejledende udtalelser og de endelige grundværdier ikke i sig selv medførte, at der måtte gælde en formodning for, at SKAT havde handlet ansvarspådragende, at SKAT havde oplyst ejendomsmæglerne og G1, at udtalelserne var vejledende og ikke bindende, at det måtte have stået ejendomsmæglerne klart, at udtalelserne var behæftet med en ikke ubetydelig usikkerhed, da disse var bekendte med at udtalelserne angik ejendommene, der lå i en ny bydel under udvikling, og at SKAT havde anvendt saglige beregningsmetoder i forbindelse med afgivelsen af de vejledende udtalelser.

Vurderingsstyrelsen blev på den baggrund frifundet.

Lønsumsafgift ved koncerninterne udlån
10-11-2026

En fællesregistrering klagede over svaret på spørgsmål 4 i et bindende svar. I svaret havde Skatterådet ikke bekræftet, at renteindtægter fra lån ydet til ikke-fællesregistrerede virksomheder ikke medførte en pligt til registrering og afregning af lønsumsafgift, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, modsætningsvis. Fællesregistreringens udlånsaktiviteter til koncernforbundne selskaber uden for fællesregistreringen blev anset for levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, der var en momsfritaget aktivitet, jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra a. Fællesregistreringen havde som følge heraf momsfri omsætning i form af renter. Henset til ordlyden af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1 - og da fællesregistreringens udlånsaktiviteter ikke kunne anses for omfattet af de aktiviteter, der var fritaget for lønsumsafgift i medfør af § 1, stk. 2 - havde fællesregistreringen pligt til registrering og afregning af lønsumsafgift i relation til aktiviteter med udlån, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, hvis lønsumsafgiftsgrundlaget oversteg 80.000 kr. årligt, jf. lovens § 2, stk. 2. Det forhold, at fællesregistreringens udlånsaktivitet i Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1 var blevet kvalificeret som bitransaktioner, kunne ikke medføre et andet resultat. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skatterådets besvarelse af spørgsmål 4.

Chokoladeafgift - Brændte mandler
10-11-2026

Sagen angik, om brændte mandler, som blev produceret og solgt direkte fra virksomhedens mobile bod, var en afgiftspligtig sukkervare omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Under henvisning til de brændte mandlers høje indhold af sukker, at de smagte sødt af sukker, og at de visuelt fremstod som en sukkervare, fandt Landsskatteretten, at sukkeret på den baggrund var karaktergivende for de brændte mandler, og at de brændte mandler derfor var afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten fandt endvidere, at de brændte mandler måtte anses som dragévarer, som var direkte omfattet af ordlyden af bestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, da mandlerne var overtrukket med et tyndt, hårdt lag sukker. Ud fra en ordlydsfortolkning fandt Landsskatteretten, at det ikke var en generel betingelse for, at en sukkervare kunne være omfattet af bestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, at varen var tilsat essenser eller farve, idet bestemmelsen måtte forstås sådan, at det alene var en betingelse i forhold til sukrede korn og lignende. Det forhold, at de brændte mandler ikke var tilsat essenser eller farve, gjorde derfor ikke, at de ikke kunne være omfattet af bestemmelsen. Landsskatteretten fandt endvidere, at forarbejdningen af mandlerne var tilstrækkelig til, at de brændte mandler kunne være omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. De brændte mandler kunne således anvendes direkte uden yderligere forarbejdning, og fremstillingsprocessen svarede til den, der var beskrevet for dragévarer, som nødvendigvis måtte indebære en forarbejdningsgrad, som var tilstrækkelig til, at varerne kunne være omfattet af bestemmelsen, da dragévarer var direkte omfattet af bestemmelsens ordlyd. Det forhold, at forarbejdningen ikke var kompliceret, var således uden betydning for afgiftspligten. Endelig fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at tillægge fremstillingsstedet og afsætningsmåden betydning ved vurderingen af, om der var tale om en dragévare omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, var således tilsigtet et bredt anvendelsesområde, dragévarer var specifikt nævnt i bestemmelsen, og der var ikke støtte i hverken bestemmelsens ordlyd eller lovens forarbejder for at undtage dragévarer fra det afgiftspligtige vareområde som følge af fremstillingsstedet og afsætningsmåden. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Erhvervsmæssig virksomhed - salg af legetøj - privat samling
10-11-2026

Sagen angik, om skatteyderen var skattepligtig af indtægter fra salg af legetøj i indkomstårene 2018 og 2019, herunder om der var tale om erhvervsmæssig virksomhed eller salg af private aktiver, der er undtaget fra beskatning efter statsskattelovens § 5, litra a.  

Skatteyderen gjorde gældende, at salgene vedrørte en eksisterende privat samling af legetøj. Han havde under sagen forklaret og dokumenteret, at når han ønskede at købe et bestemt stykke legetøj til sin private samling, købte han en hel kasse legetøj, selv om han kun var interesseret i én genstand. De øvrige dele solgte han efterfølgende, da han hverken havde plads til at beholde det hele eller ønskede dubletter i samlingen.  

Retten fandt efter en samlet bedømmelse, at sagsøgeren havde systematisk købt og solgt legetøj og i et sådant omfang, at det var erhvervsmæssig virksomhed. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at han havde en bred samlerinteresse.   

Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at han var berettiget til fradrag for driftsudgifter, uanset at det måtte have formodningen for sig, at der havde været udgifter forbundet med erhvervelsen af det solgte legetøj. Der var ikke fremlagt bilagsmateriale, der gjorde det muligt at skønne over udgiften til anskaffelse af legetøjet. 

Vejledning om registrering af certifikater, roller og rettigheder
09-11-2026

Vejledning om nødvendig registrering af certifikater, roller og rettigheder før indlevering af data til Skattestyrelsen via FTPs Gateway, TastSelv Erhverv og Webservice (REST API og Open API).

  • Udlån
  • Indlån
  • Pantebreve
  • Prioritetslån
  • PensionDiverse
  • Fagforeningskontingenter (AKFA)
  • CRS
  • FATCA
  • Kapitaludlodning fra andelsforeninger (Kun TastSelv Erhverv)
  • Platformsøkonomi
  • Aktiesparekonto
  • Investorfradrag (Kun TastSelv Erhverv)
  • Likvidationsprovenu (Kun TastSelv Erhverv)
  • Medarbejderaktier (Kun TastSelv Erhverv)
  • Køb/salg af aktier (Kun TastSelv Erhverv)
  • Gaver kulturinstitutioner 
  • Gaver forskningsinstitutioner 
  • Pensionsrettigheder (PERE)
  • Provisioner (IFPA)
  • DAC8/CARF - kryptoaktiver

Vejledningen er opdelt i tre afsnit:

  • Til indberetningspligtige, der indberetter selv
  • Til indberetningspligtige, der bruger bureau
  • Til bureauer, der indberetter for andre
Affaldsafgift - Afgiftsfritagelse for oparbejdet bygge- og anlægsaffald
06-11-2026

Spørger ønskede at anvende indkøbt oparbejdet bygge- og anlægsaffald til etablering af interimsveje på deponiet som erstatning for jomfruelige materialer (sten og grus). Spørger henviste i sin anmodning til restproduktbekendtgørelsen, hvorefter bestemte fraktioner af affald kan anvendes uden tilladelse til bygge- og anlægsarbejder, hvorfor anvendelsen af affaldet efter Spørgers opfattelse burde kunne ske afgiftsfrit, da der ikke var tale om deponering.

Det fremgår af restproduktbekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 4, at bekendtgørelsen ikke omfatter "bygge- og anlægsarbejder på deponeringsanlæg, der er registreringspligtige efter lov om afgift af affald og råstoffer.

Spørger henviste også til, at affaldet erstatter jomfruelige materialer samt var indkøbt til formålet. Der skal imidlertid betales afgift af alt affald, som tilføres et registreringspligtigt anlæg, ligesom det fremgår af lovens forarbejderne, at tilførslen af bygge- og anlægsaffald til bl.a. interimsveje kun skal ske i et begrænset omfang.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at spørgers brug af indkøbt oparbejdet bygge- og anlægsaffald til interimsveje på deponeringsanlæg kan ske afgiftsfrit.

Forening - Medlemsgebyr - Momspligt og skattepligt - Medlemmers skattefradrag
06-11-2026

En forening leverede både momsfritagene ydelser og ydelser, der ikke var momsfritagne, til sine medlemmer. Foreningen ville indføre et engangsgebyr for medlemskab. Dels et gebyr for fortsat medlemskab for eksisterende medlemmer. Dels et indmeldelsesgebyr for evt. nye medlemmer. Betaling af gebyret ville være en forudsætning for medlemskab. Medlemskab var en betingelse for at kunne aftage ydelser fra foreningen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at H1 ikke ville være skattepligtig af det engangsgebyr, de modtog fra medlemmerne. Det fulgte af (rets)praksis, at der ikke var mulighed for at fortolke selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, udvidende eller at anvende bestemmelsen analogt, således at engangsgebyret i den foreliggende sag ikke var skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.

Skatterådet bekræftede, at medlemmerne, herunder H2 A/S, skattemæssigt kunne fradrage betaling af gebyret til H1 som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, det vil sige, at udgiften var afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde den skattepligtige indkomst. 

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gebyret ikke var momspligtigt. Gebyret måtte anses som et beløb, der blev opkrævet som betingelse for levering af ydelser, og som efter momslovens § 27, stk. 2, nr. 3, skulle medregnes i momsgrundlaget. Den del af gebyret, der kunne henføres til momsfritagne ydelser, ville dog være momsfritaget.