Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af beskatningsgrundlag, skat evt. afgiftsgrundlag og afgift af aktiesparekonti for kalenderåret 2026.

Vejledningen gælder for finansielle virksomheder, der opretter aktiesparekonti.

Indberetningen om aktiesparekonto følger reglerne i skatteindberetningslovens § 11 a (lovbekendtgørelse nr. 1059 af 21. august 2025, med senere ændringer), samt § 26 i bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023, om skatteindberetning mv. med senere ændringer.

Aktiesparekontoen skal administreres i henhold til Aktiesparekontolovens lovbekendtgørelse nr. 281 af 13. marts 2025 med senere ændringer. 

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af obligationsrenter og -beholdning for kalenderåret 2026.

Vejledningen gælder for virksomheder der tilskriver renter på obligationer eller modtager obligationer i depot til forvaltning.

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven og skatteindberetningsbekendtgørelsen.

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af finansielle kontrakter og strukturerede fordringer for kalenderåret 2026.

Vejledningen gælder for virksomheder der formidler handler med finansielle kontrakter og strukturerede fordringer.

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven og skatteindberetningsbekendtgørelsen.

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af køb, salg og indfrielse af obligationer for kalenderår 2026.

Vejledningen gælder for virksomheder der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse af obligationer.

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven og skatteindberetningsbekendtgørelsen.

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af udbytte, udlodning, geninvestering og beholdning af alle typer af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, investeringsselskaber, aktieselskaber (A/S) der omfattes af reglerne for et investeringsselskab, akkumulerende skattepligtige investeringsinstitutter og kontoførende investeringsforeninger.

I vejledningen benævnes alle ovenstående typer som investeringsbeviser.

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven og skatteindberetningsbekendtgørelsen.

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af køb og salg af beviser i alle typer af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, investeringsselskaber, aktieselskaber (A/S) der omfattes af reglerne for et investeringsselskab jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, akkumulerende skattepligtige investeringsinstitutter og kontoførende investeringsforeninger.

I vejledningen benævnes alle ovenstående typer som investeringsbeviser.

Vejledningen gælder for virksomheder der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse af investeringsbeviser.

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven og skatteindberetningsbekendtgørelsen.

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af provisioner mv. fra investeringsinstitutter, der videregives til kunder for kalenderåret 2026.

Vejledningen gælder for virksomheder der videregiver provisioner mv. fra investeringsinstitutter til deres kunder.

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven og skatteindberetningsbekendtgørelsen.

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af vederlag i form af aktier, erhvervelse af aktier ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter samt erhvervelse af egne aktier mv.

Indberetningspligterne følger reglerne i skatteindberetningsloven og skatteindberetningsbekendtgørelsen.

Vejledningen gælder for selskaber:

• Der yder vederlag i form af aktier, som er omfattet af ligningslovens § 7P eller § 16.
• Over for hvilke købe- eller tegningsretter gøres gældende og er omfattet af ligningslovens §§ 7P, 16 eller 28.
• Der erhverver (tilbagekøber) egne aktier.

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningslovens § 8 om tildeling af aktier samt erhvervelse af aktier ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter og skatteindberetningslovens § 28 om erhvervelser af egne aktier.

De nærmere regler fremgår af kapitel 2 om indberetningspligter mv. efter skatteindberetningsloven.

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning om udbytte af aktier både den årlige indberetning for 2026 og den løbende indberetning for 2027.

Vejledningen gælder for virksomheder der modtager aktier mv. i depot til forvaltning.

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven og skatteindberetningsbekendtgørelsen.

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af beholdninger af aktier mv. for kalenderåret 2026.

Vejledningen gælder for virksomheder der modtager aktier mv. i depot til forvaltning.

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven og skatteindberetningsbekendtgørelsen.

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af køb og salg af aktier mv. for kalenderåret 2026.

Vejledningen gælder for virksomheder der formidler handel med aktier mv.

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven og skatteindberetningsbekendtgørelsen

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af modtagne gaver og ydelser, der er fradragsberettigede for giveren, som er givet til en almenvelgørende forening mv., der er godkendt af Skattestyrelsen.

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven og skatteindberetningsbekendtgørelsen.

I Den juridiske vejledning afsnit, C.A.4.3.5.1 Generelt om løbende ydelser, C.A.4.3.5.2 Løbende ydelser til godkendte foreninger mv. og religiøse samfund og C.A.4.3.5.8 Fradrag for gaver til visse foreninger efter LL § 8 A, finder I den beløbsmæssige grænse for hvor meget gavefradraget maksimalt kan udgøre.

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af fradragsberettiget kontingent mv. til arbejdsløshedskasser, faglige foreninger og klubber samt om præmier til privattegnede arbejdsløshedsforsikringer for kalenderåret 2026.

Vejledningen gælder for virksomheder der formidler faglige kontingenter, a-kassebidrag, efterlønsbidrag, flexydelsesbidrag eller privattegnede arbejdsløshedsforsikringer.

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven og skatteindberetningsbekendtgørelsen.

Denne vejledning beskriver reglerne for administration af eSkattekort. eSkattekort er betegnelsen for kombinationen af skattekortoplysninger og lønindeholdelsesprocenter i forbindelse med inddrivelse af gæld.

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af likvidationsprovenu.

Vejledningen gælder for det udloddende selskab mv. eller den, der på vegne af selskabet foretager udlodning af likvidationsprovenu.

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven og skatteindberetningsbekendtgørelsen.

Spørger drev aktivitet med udlejning af driftsmidler i Danmark. Spørgers flåde af driftsmidler bestod dels af egenfinansierede driftsmidler, dels af finansielt leasede driftsmidler. Det var leasinggiver der ejede de finansielt leasede driftsmidler, hvorfor Spørger som leasingtager ikke kunne foretage skattemæssige afskrivninger på driftsmidlerne efter afskrivningsloven.

Spørger ønskede at få bekræftet, at afdragsdelen af de finansielle leasingydelser kunne defineres som afskrivninger i forbindelse med opgørelsen af EBITDA-indkomsten, jf. selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1. Det var Spørgers opfattelse, at afdragsdelen kunne anses som ordinære afskrivninger, der var omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skatterådet kunne ikke bekræfte dette. Leasingydelserne ville i det hele skulle anses for driftsudgifter omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og kunne ikke anses for ordinære afskrivninger efter samme bestemmelse. At der fandtes særlige regler i selskabsskattelovens § 11 B (renteloftsreglerne) i forhold til finansiel leasing, ændrede ikke herpå.  

Som forhold 1-20 samt forhold 24-25 var T tiltalt for databedrageri, ved i forening med en eller flere ukendte medgerningsmænd i strid med sandheden at have udgivet sig for at være bankansat og formået privatpersoner til at udlevere deres betalingskort og tilhørende PIN-kode, og herefter retsstridigt at have ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling, eller i øvrigt påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, hvorefter han uberettiget foretog hævninger/køb eller forsøg herpå, hvorved privatpersoner, bankerne og de pågældende forretninger led et tilsvarende tab, eller risiko herfor.

T var som forhold 21 tiltalt for med forsæt til unddragelse af skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse for indkomståret 2014, idet T via TastSelv den 1. april 2018 uberettiget indberettede et fradrag for indskud på etableringskonto på 123.451 kr., udbytte af danske aktier på 133.791 kr. og et tab på aktier på 155.851, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 75.397,29 kr. i skat.

T var som forhold 22 tiltalt for med forsæt til unddragelse af skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse for indkomståret 2015, idet T via TastSelv den 23. februar 2018 uberettiget indberettede et fradrag for indskud på etableringskonto på 120.334 kr. og i perioden fra den 19. marts 2018 til den 1. april 2018 indberettede et tab på aktier på i alt 287.531 kr. og et udbytte af danske aktier på i alt 244.891 kr., samt den 1. april 2018 indberettede et fradrag for renteudgifter af anden gæld på 49.000 kr. og underholdsbidrag m.v. på 49.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 125.958,69 kr. i skat.

T var som forhold 23 tiltalt for med forsæt til unddragelse af skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for sin skatteansættelse for indkomståret 2016, idet T via TastSelv i perioden fra den 19. februar 2018 til den 1. april 2018 uberettiget indberettede fradrag for indskud på etableringskonto på i alt 121.671 kr., udbytte af danske aktier på i alt 265.331 kr. og tab og aktier på i alt 298.731 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 119.499,29 kr. i skat.

Den samlede skatteunddragelse var 320.855,27 kr.

Anklagemyndigheden påstod T dømt efter anklageskriftet og straffet med fængsel i 2 år og en bøde på 320.855,27 kr. som tillægsstraf.

T erkendte sig skyldig i forhold 1-8, 11 og 13-25.

T idømtes fængsel i 1 år og 8 måneder.

T ankede dommen med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltalte og skærpelse.

Landsretten fandt, at uanset længden af den idømte fængselsstraf, var der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der i sager om skatteunddragelse udmåles en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2. T skulle derfor betale en tillægsbøde på 320.000 kr. svarende til det unddragne beløb rundet ned efter sædvanlig praksis.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom med den ændring, at T tillige idømtes en tillægsbøde på 320.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Vestre Landsret gav Skatteministeriet medhold i, at et interessentskabs apportindskud foretaget til et anpartsselskab i 2015 af en række grunde, hvorpå der på leveringstidspunktet var støbte fundamenter, og hvor støbningen af fundamenterne var påbegyndt inden ikrafttrædelsen den 1. januar 2011 af en ændringslov fra 2009 til momsloven, var en momspligtig levering af byggegrunde, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. Landsretten henviste til, at EU-Domstolen i en præjudiciel sag forelagt af landsretten (sag C-594/23) havde udtalt, at et fundament ikke er en bygning i momsmæssig forstand, hvorfor en levering af en grund med et fundament udgør en levering af en byggegrund. Ikrafttrædelsesbestemmelserne i ændringsloven og en tilhørende ændringsbekendtgørelse fra 2010 til momsbekendtgørelsen medførte, at leveringen var momspligtig i henhold til de regler, der trådte i kraft 1. januar 2011. Det var uden betydning, at støbningen af fundamenterne var påbegyndt inden 1. januar 2011.

Interessentskabet fik ikke medhold i, at der forelå en bindende administrativ praksis, som interessentskabet kunne støtte ret på, der gav interessentskabet krav på momsfritagelse i strid med loven, da retsopfattelsen i en påberåbt afgørelse fra Landsskatteretten klart ikke var forenelig med det overordnede retsgrundlag, dvs. momssystemdirektivet og den dagældende momslov.

Landsretten fandt på baggrund af bevisførelsen, at apportindskuddet ikke udgjorde en (momsfri) virksomhedsoverdragelse i momsmæssig forstand ud fra de kriterier, der er fastlagt i Domstolens praksis.

Sagen var indbragt for domstolene af Skatteministeriet som følge af sin principielle karakter i relation til forståelsen af det momsmæssige bygningsbegreb.

Koncernen drev entreprenørvirksomhed til søs. I den forbindelse ønskede Spørger bekræftet, at aktivitet 1 udført på anlæg til havs var omfattet af tonnageskatteloven. Desuden ønskede Spørger bekræftet, at aktiviteterne ikke udgjorde "beslægtede forretningsområder" i tonnageskattelovens forstand.

Det var hensigten at udskille aktiviteterne til et nystiftet selskab, hvori koncernens skibe skulle placeres. Skibene skulle herefter udlejes til et andet selskab i koncernen, hvorefter tonnageskatteordningen skulle vælges.

Skatterådet bekræftede, at de omhandlede aktiviteter kunne omfattes af tonnageskatteloven, og at de ikke udgjorde "beslægtede forretningsområder" i lovens forstand. Skatterådet fastslog dog, at aktiviteterne først kunne omfattes af tonnageskatteordningen efter udløbet af den gældende bindingsperiode. Koncernen var således bundet af et tidligere fravalg af ordningen og kunne derfor først tilvælge tonnageskatteordningen efter udløbet af den 10-årige bindingsperiode.