Det er ikke alene oliepumperne, der bliver sluppet løs under USAs nye præsident. Også gravemaskiner og byggekraner sættes nu massivt ind for at gøre USA til en supermagt inden for kunstig intelligens.

Donald Trump kunne tirsdag offentliggøre, at et konsortium med japanske Softbank Group, ChatGPT-ejer OpenAI og it-giganten Oracle i spidsen straks skyder 100 milliarder dollar (720 milliarder kroner) ind i en massiv satsning på kunstig intelligens, herunder bygning af datacentre og fysiske campusområder.

Ifølge Softbanks topchef, Masayoshi Son, er målet over fire år at nå op på »mindst« 500 milliarder dollar (3,6 billioner kroner) i det, som han kaldte for »begyndelsen til en gylden æra«.

Også softwaregiganten Microsoft og chipproducenterne Arm og NVIDIA er med i konsortiet, der ligeledes tæller investoren MGX, der har rygdækning i De Forenede Arabiske Emirater.

Bidens sikkerhedskrav ophævet

OpenAIs topchef, Sam Altman, og Oracle-stifter Larry Ellison var med ved offentliggørelsen, der kom, dagen efter at Donald Trump med et præsidentdekret havde annulleret sin forgænger Joe Bidens dekret fra 2023, som krævede, at udviklere af kunstig intelligens, som udgør en risiko for den nationale sikkerhed, for økonomien, for den offentlige sundhed eller for sikkerheden, skal dele resultaterne af sikkerhedstests af systemerne med den amerikanske regering, før de skal offentliggøres.

Den nye amerikanske satsning ses som et forsøg på at tage konkurrencen op med Kina og bevidst gå imod den regulering af kunstig intelligens, som EU har været frontløber for.

Ifølge Donald Trump vil den nye satsning, der går under navnet Stargate, skabe flere end 100.000 job i USA.

Det første datacenter er ifølge Larry Ellison ved at blive opført i Texas, og i alt skal 20 datacentre bygges, hver på omkring 45.000 kvadratmeter. Den kunstige intelligens skal analysere sundhedsdata og hjælpe lægerne med at tage hånd om patienterne.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters står det ikke klart, om Stargate er en opdateret udgave af en tidligere kendt satsning. I marts 2024 blev det rapporteret, at OpenAI og Microsoft arbejdede på planer om et datacenterprojekt til 100 milliarder dollar, der omfattede en supercomputer med kunstig intelligens, kaldet Stargate, med lancering i 2028.

Kræver masser af elektricitet

Kunstig intelligens kræver enorme datakræfter. Det fordrer særlige datacentre, som kobler tusinder af højtydende chip sammen.

»De kræver en masse elektricitet, og vi vil gøre det muligt for dem let af få klaret den produktion på deres egne fabrikker, hvis de ønsker det,« sagde Donald Trump ved præsentationen.

En analyse fra North American Electric Reliability Corporation i december 2024 påviste, at næsten halvdelen af USA risikerer at mangle strøm over de næste ti år som følge af de stadig flere datacentre og elektrificeringen af bygninger og transportveje.

Konsulentfirmaet McKinsey anslog i en rapport sidste år, at den globale efterspørgsel på datacenterkapacitet ville mere end tredobles frem til 2030 og altså vokse mellem 19 og 27 procent om året indtil da. Det vil kræve, at der skal tilføres mindst dobbelt så stor kapacitet frem mod 2030, som er kommet til siden 2000.

Microsoft meldte tidligere i januar ud, at koncernen forventer at investere 80 milliarder dollar (576 milliarder kroner) i 2025 i at opføre datacentre designet til kunstig intelligens.

Joe Biden underskrev i sidste uge, hvor han stadig var USAs præsident, et dekret, der pålagde føderale myndigheder at udleje jord til datacentre med krav om at prioritere bæredygtige energikilder.

Donald Trump blev ved præsentationen af Stargate-planen spurgt, om han ville annullere også dette Biden-dekret.

»Nej, det vil jeg ikke gøre. Det lyder, som om det er noget, som jeg godt kan lide,« lød svaret fra den nye præsident, som ellers har indledt en kamp mod vindmøller og ønsker olie og gas fremmet.

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt luftfartsselskabet KLM for at anvende vildledende udsagn om bæredygtighed af selskabets flyrejser i en radioreklame.

Det fremgår af Forbrugerombudsmandens hjemmeside, hvor det også er uddybet, hvad der kan have fået nogle forbrugere til at tro, at det er bæredygtigt at rejse med hollandske KLM.

I en radioreklame bragt i 2023 fremgik det, at man kunne rejse "mere bæredygtigt" ved at flyve med KLM.

Begrundelsen var, at KLM fremover ville anvende "en del bæredygtigt brændstof".

Der var dog kun tale om, at én procent af det flybrændstof, som KLM anvendte, ville blive skiftet ud med brændstof, der ifølge EU-reglerne kan kategoriseres som bæredygtigt brændstof.

Derfor mener forbrugerombudsmand Torben Jensen, at KLM tog munden for fuld ved at hævde, at man havde taget "et stort skridt" i retning af at rejse mere bæredygtigt.

- Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at de én procent ikke stemmer overens med den forståelse, forbrugerne fik af udsagnet om "et stort skridt", hedder det på hjemmesiden.

KLM's presseafdeling fortæller, at man nu afventer næste skridt i sagen, og at man samtidig arbejder på at forbedre sin kommunikation til kunderne, så den bliver mere præcis, transparent og i overensstemmelse med reglerne.

- I de seneste år har landskabet ændret sig markant, når det gælder påstande om bæredygtighed i markedsføring.

- KLM anerkender vigtigheden i at tilpasse sig til disse ændringer og aktivt justere vores markedsføringspraksis til de nyeste regler og retningslinjer, hedder det i en udtalelse fra selskabet.

Markedsføringsloven siger, at virksomhederne ikke må anvende urigtige eller vildledende oplysninger i reklamer.

Hvis forbrugere kan ende med at købe en vare, som de ellers ikke ville have købt, hvis de havde kendt den fulde historie, så kan der udstedes bøder.

Forbrugerombudsmanden har igennem længere tid haft fokus på anvendelsen af begrebet bæredygtighed i reklamer.

Kort før jul accepterede bilproducenten BMW en bøde på tre millioner kroner for at have betegnet sig selv som "Verdens mest bæredygtige bilproducent".

Og for et år siden blev tøjproducenten Copenhagen Cartel også politianmeldt for at vildlede forbrugerne om andelen af genanvendt plast fra verdenshavene, som var anvendt i virksomhedens produkter.

I slutningen af oktober sidste år offentliggjorde Forbrugerombudsmanden desuden nye anbefalinger til markedsføring med udsagn om klima, miljø og bæredygtighed.

/ritzau/

»Igen holder Trump sig tilbage fra at sætte et tal på toldtruslen mod EU, men man kan ikke løbe fra, at truslen er blevet mere konkret.«

Sådan vurderer Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, de seneste udmeldinger fra USAs nytiltrådte præsident.

Donald Trump slog på et pressemøde i nat fast, at »EU er meget, meget slem mod os. Derfor vil de være mål for tariffer. Det er den eneste måde, som vi kan opnå retfærdighed på«.

Han fortalte dog ikke, hvad straftolden konkret skal være, eller hvornår den måtte komme.

»For hver dag, der er gået siden indsættelsestalen, hvor Trump ikke konkret lancerede trusler om toldforhøjelser og straftold, er retorikken blevet skruet i vejret. Først var det den konkrete trussel om en told på 25 procent på varer fra Canada og Mexico. Og natten til onsdag blev der varslet en generel ekstratold på ti procent på kinesiske varer, ligesom Trump nu taler om, at Europa har opført sig 'meget, meget slemt' over for USA,« noterer Thomas Bernt Henriksen sig.

Han mener, at Trump gør, hvad han kan, for at skabe uro i forhold til handelspolitikken.

»Dermed demonterer han i virkeligheden den initiale lettelse over, at USA ikke med det samme rejser nye toldmure,« mener Thomas Bernt Henriksen.

Trump kan få problemer på hjemmefronten

Det bliver dog ikke uden problemer for Trump selv, hvis hans trusler om toldmure bliver ført ud i livet.

»Økonomerne er generelt enige om, at højere told helt eller delvist vil blive væltet over på amerikanske forbrugere. Måske er det årsagen til, at Trump åbner med en højere told på kinesiske varer på ti procent i stedet for 60 procent,« siger Thomas Bernt Henriksen.

Alle venter derfor nu på en konkret udmelding.

»Det ser nu ud til, at vi bare skal vente på signalet om en konkret ekstra told på varer fra EU. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde i går, at EU er klar til at forhandle men vil stå fast på sine principper. Nu er spørgsmålet, om Trump vil forhandle,« siger erhvervskommentatoren.

Donald Trump skal torsdag tale på det verdensøkonomiske topmøde i alpebyen Davos i Schweiz, hvor ledere og topchefer fra hele verden i denne uge er samlet til den årlige drøftelse af verdenssituationen.

Også i Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), hæfter man sig ved de ukonkrete i Trumps seneste udfald.

»Helt som ventet taler Trump fortsat om, at USA vil bruge told mod udlandet og også Europa. Han er dog fortsat ikke konkret, ingen specifik sats blev nævnt i forhold til EU-landene og heller ikke hvilke sektorer, varer eller lande. Alt, hvad han siger, er et forhandlingsudspil,« konstaterer Lukas A. Lauesen, chef for global handel i DI.

Han anser straftold som »den forkerte vej at gå«.

»Tværtimod skal vi fortsætte med at fjerne handelshindringer til fordel for jobskabelse og vækst, sådan som vi har historie for, og som kommer begge parter til gavn,« siger Lukas A. Lauesen, som vurderer, at den dansk amerikanske samhandel har skabt 187.000 job i USA.

Kina vil beskytte dets »nationale interesser«.

Sådan lyder meldingen fra det kinesiske udenrigsministerium i kølvandet på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har åbnet for en told på ti procent på kinesisk import.

Det skriver AFP.

»Vi har altid ment, at der ikke er nogen vindere i en handelskrig eller en toldkrig,« siger Mao Ning, der er talskvinde for det kinesiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet.

Danske Bank må til lommerne og betale en bøde på 50 millioner norske kroner, svarende til knap 32 millioner danske kroner.

Det fortæller Finanstilsynet i Norge, der mener at banken bevidst har forsøgt at påvirke swaprenten opad for at maksimere sin egen fortjeneste på bekostning af andre.

Den omtalte markedsmanipulation skulle være sket i februar 2023, hvor den norske stat udstedte 10-årige statsobligationer for et samlet beløb på 22 milliarder kroner.

Kursen på obligationerne afhang af den norske swaprente, og det er den, som det norske finanstilsyn mener, at Danske Bank bevidst har forsøgt at påvirke i opadgående retning til et kunstigt højt niveau.

- I forbindelse med vurderingen af reaktion og bødens størrelse har Finanstilsynet blandt andet lagt vægt på, at forholdet anses som groft og bidrager til at undergrave tilliden til markedet.

- I formildende retning lægges der vægt på, at Danske Bank selv tog kontakt til tilsynsmyndighederne om forholdet, skriver Finanstilsynet i Norge.

Danske Bank fortæller i en pressemeddelelse, at banken i sommeren 2023 selv informerede det danske finanstilsyn om, at man havde mistanke om, at der internt i organisationen blev foretaget markedsmanipulation.

Banken beklager, at det overhovedet kunne lade sig gøre, og at man ud over at have strammet på interne processer også har iværksat en grundig undersøgelse af, hvad man kan lære af sagen.

- Markedsintegritet og vores kunders tillid er hjørnesten i vores forretning, og når en sag dukker op, der kan skade eller underminere vores integritet, behandler vi den med den nødvendige alvor, siger Carolina Crevatin Martin, der er chef for finansielle markeder i Danske Bank.

Danske Bank oplyser også, at der er foretaget "ændringer i organisationen" som følge af sagen.

/ritzau/

Kina vil beskytte dets "nationale interesser".

Sådan lyder meldingen fra det kinesiske udenrigsministerium, i kølvandet på at den amerikanske præsident, Donald Trump, har åbnet for en told på ti procent på kinesisk import.

Det skriver AFP.

- Vi har altid ment, at der ikke er nogen vindere i en handelskrig eller en toldkrig, siger Mao Ning, der er talskvinde for det kinesiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet.

Toldtruslen fra Trump kom natten til onsdag dansk tid under et pressemøde i Det Hvide Hus.

Her understregede præsidenten, at toldsatsen på ti procent allerede kan træde i kraft fra 1. februar.

Ligeledes gentog Trump sin trussel om, at EU vil blive pålagt told i USA.

- Den Europæiske Union behandler os meget, meget dårligt, sagde præsidenten ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Så de vil blive pålagt told. Det er den eneste måde, hvorpå der kan opnås retfærdighed, tilføjer han.

/ritzau/

Det er gået stærkt på det amerikanske aktiemarked. Rigtig stærkt.

Siden 2020 er det ledende S&P 500-indeks steget med 90 procent. Og både i 2023 og 2024 steg aktierne med mere end 20 procent. Det er ikke tit, det sker. Faktisk er det kun sket tre gange før i historien, at indekset er steget med mere end 20 procent to år i træk.

Og selvom det lyder næsten usandsynligt, skal størstedelen af forklaringen findes i blot syv selskaber.

For de syv store teknologiselskaber, som passende er blevet døbt Magnificent Seven (Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, NVIDIA og Tesla), er blevet altdominerende og stod sidste år for mere end halvdelen af stigningen i S&P 500.

Det har fået dele af aktiemarkedet til at blive nervøse for, om en for stor del af fremtidens gevinster er for afhængige af en håndfuld selskaber.

Derfor er de begyndt at søge mod nye veje, nemlig mod brede indeks, hvor fordelingen af selskaberne er ligelig. Og alene i én ligevægtet ETF smed investorerne mere end 120 milliarder kroner i kassen sidste år.

Her er alle lige meget værd

For køber man ind i det konventionelle S&P 500-indeks, så køber man også ind i et værdivægtet indeks.

Her bestemmes den andel, som hvert selskab skal udgøre i den samlede kurv, af selskabets markedsværdi. Jo større markedsværdi, jo mere vil selskabet også udgøre af indekset.

Men det betyder samtidig, at risikoen koncentreres om en langt mindre gruppe selskaber.

Og på trods af at S&P 500-indekset – som navnet antyder – består af 500 aktier, så udgør de ti største selskaber hele 37 procent. Det er det højeste niveau siden 1970erne.

Et alternativ kan findes i et ligevægtet indeks.

Modsat de værdivægtede er alle selskaber lige meget værd i et ligevægtet indeks. Selvom Apple og NVIDIA med længder er større end Coca-Cola og Ralph Lauren, så betyder de lige meget for udviklingen i indekset.

Giver mere spredning

Og det kan der både være fordele og ulemper ved, fortæller investeringsstrateg hos kapitalforvalteren ArthaScope Lars Hytting.

For når en investering spredes ud over flere selskaber, så vil risikoen også alt andet lige falde.

»Det er mindre risikabelt at eje et ligevægtet indeks. Alt andet lige bør du ikke kunne tage turen helt ned i underetagen, hvis det skulle gå galt, fordi det netop er så bredt,« siger han.

Når man investerer i aktier, vil der altid være en markedsrisiko – den systematiske risiko – som, uagtet hvor mange selskaber ens investeringsbeholdning består af, ikke kan elimineres.

Men den selskabsspecifikke risiko kan man godt slippe nogenlunde af med. Den sektorspecifikke kan også reduceres delvist, hvis man investerer bredt i forskellige sektorer.

Problemet med Magnificent Seven-aktierne er bare, at de allesammen er teknologiaktier. Det betyder, at de indbyrdes bevægelser er relativt ens. Korrelationen mellem de syv aktier er højere, end det er på det brede marked.

Og blandt andet derfor ser Lars Hytting god værdi i et ligevægtet indeks.

For på samme tid afspejler de massive aktiestigninger også tårnhøje forventninger til Magnificent Seven-aktierne. Samtidig er værdiansættelserne markant højere end for det generelle marked.

Derfor mener Lars Hytting, at 2025 skal være året, hvor de for alvor skal til at levere og vise markedet, at gigantiske investeringer i kunstig intelligens også kan betale sig.

Men han er nervøs for, om de kan levere det, som markedet forventer.

»Det er godt nok kørt stærkt. For hver uge, der går, får jeg mere og mere uro i maven. Man kan jo virkelig tale om »højt at flyve, dybt at falde«. Og vi ved bare, hvor hurtigt det kan gå,« siger han.

Hos Nordea oplever chefstrateg Josephine Cetti en øget interesse for de ligevægtede indeks. Hun fortæller også, at det giver god mening set ud fra et risikoperspektiv.

Men du kan gå glip af vilde afkast

Hun er dog ikke lige så nervøs på Magnificent Seven-aktiernes vegne som Lars Hytting. Til gengæld fortæller hun, at det er hendes oplevelse, at mange gerne vil have mere eksponering mod de resterende 493 selskaber i indekset.

»Vi forventer, at indtjeningsvæksten uden for Magnificent Seven-aktierne i 2025 kommer til at blive samlet op igen. Og faktisk forventer vi, at den bliver ret god,« siger hun og fortsætter:

»Derfor tror jeg også, at de investorer, der står på sidelinjen med penge i hånden, men måske er lidt nervøse for Magnificent Seven-aktierne, ser en god mulighed i de her ligevægtede indeks.«

Josephine Cetti forklarer nemlig, at mange investorer stadig er nervøse for slet ikke at eje Magnificent Seven-aktierne. Og det med god grund.

Sidste år steg et ligevægtet Magnificent Seven-indeks nemlig med 70 procent. Og man kan dermed gå glip af vilde afkast, hvis man slet ikke ejer dem. Mens S&P 500 steg med 24 procent, steg det ligevægtede indeks kun med 11 procent.

»Det har bare vist sig dødsensfarligt at undervægte de her teknologiaktier de seneste år,« siger Josephine Cetti, som mener, at USA stadig er det foretrukne marked at være på.

»Der er også stadig mange, som ikke tør at købe op i Europa, Kina og Japan endnu. USA er bare det foretrukne marked, og hvis man vil tage lidt af eksponeringen mod Magnificent Seven-aktierne af, så er et ligevægtet indeks bare en god mulighed.«

Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at ligevægtede indeks ændres hyppigt – typisk kvartalsvist. Her skal alle selskaberne tilpasses, så de udgør den ligevægtede del. Eksempelvis 0,2 procent for det ligevægtede S&P 500-indeks (1/500 = 0,2 procent).

Det betyder reelt set, at man sælger sine vindere og køber sine tabere. Stik imod det generelle investeringsråd om, at man skal sælge sine tabere.

Derudover betyder den hyppige tilpasning, at omkostningerne kan være højere end ved traditionelle markedsindeks, som mindre hyppigt tilpasses.

God morgen og velkommen til onsdagens hurtige Business-overblik.

I dag runder vi blandt andet:

• Mexicansk straftold vil ramme danske virksomheder
• Meta skjulte søgninger på Biden
• Mineboss i bitter strid med Grønland – giv os lov til at grave eller betal 76 milliarder
• Pensionskasse roligere ved Trump denne gang

Men vi begynder ude i verden med de seneste Trump-trusler.

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Trump truer med told – markederne i Asien falder

USAs netop tiltrådte præsident, Donald Trump, truer med at ramme Kina med straftold på ti procent på al import allerede fra 1. februar. Det fik straks markederne i Asien til at falde.

»Vi taler om en tarif på ti procent på Kina, baseret på, at de sender fentanyl til Mexico og Canada. 1. februar er sandsynligvis den dato, vi ser på,« lød det ifølge nyhedsbureauet Bloomberg fra Donald Trump.

Han har tidligere truet med at lægge op til 60 procent på kinesiske varer.

De asiatiske aktiemarkeder reagerede prompte med fald. Kinas CSI 300-indeks faldt for første gang i fem dage og gik 1,3 procent tilbage, mens Hang Seng-indekset dykkede med 1,6 procent, samtidig med at den kinesiske yuan førte an i faldene blandt asiatiske valutaer.

Der er uvished om Trumps tariffer, herunder om de ti procent skal lægges oven i de 60 procent.

Også EU trues med straftold.

»EU er meget, meget slem mod os. Derfor vil de være mål for tariffer. Det er den eneste måde, som vi kan opnå retfærdighed på,« lød det fra den nytiltrådte præsident ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Om de europæiske markeder reagerer på den udmelding, vil stå klart, når de åbner senere på morgenen.

Det skriver andre medier om

1. Mexicansk straftold vil ramme danske virksomheder

Danske virksomheder som Grundfos, medicinalselskabet Ambu og elektronikkoncernen GVP, der har aktiviteter i Mexico, forbereder sig på at blive ramt af den straftold på 25 procent, som USAs nye præsident, Donald Trump, har truet med at lægge på varer fra Mexico og Canada fra 1. februar. Det skriver Børsen. »Det er klart, at det vil have en indvirkning på vores forretning, hvis Trump, som han har udtalt i dag (tirsdag, red.), beslutter sig for at indføre 25 pct. told på varer fra Mexico, hvor vi har en fabrik,« siger Grundfos' pressechef, Mads Klougart Jakobsen. Alle venter de dog på helt konkrete udmeldinger.

2. Meta skjulte søgninger på Biden

Meta-koncernen, der ejer Facebook og Instagram, forhindrede kort efter Donald Trumps indsættelse, at brugerne kunne søge på specifikke ord. Alle opslag på Instagram mærket med »Biden«, »democrat« og »liberal« blev ikke vist, fordi søgeresultaterne »måske indeholdt sårbart indhold«, skriver DR. »Vi har skjult disse resultater,« lød beskeden til brugerne. Meta har forklaret, at der var tale om et teknisk problem, men rådgiver i sociale medier Astrid Haug kalder det »meget opsigtsvækkende« og »timingen påfaldende« oven på Meta-topchef og -storejer Mark Zuckerbergs mange nylige, store ændringer efter Trumps genvalg.

3. Pensionskasse roligere ved Trump denne gang

Investeringsdirektør Kasper Lorenzen, som hos PFA Pension har ansvaret for 700 milliarder danske pensionskroner, frygter ikke fremtiden for selskabets pensionskunder som følge af Donald Trumps tiltræden. Han ser nye muligheder, eftersom mange af PFAs investeringer er bundet i amerikanske aktier, skriver DR. »USA har høj vækst. Den amerikanske forbruger har det godt. Den amerikanske centralbank har fået styr på inflationen. Og dér er USA og de amerikanske selskaber bare sat rigtigt, rigtigt godt op,« siger han.

Det skriver vi om

1. Mineboss i bitter strid med Grønland – giv os lov til at grave eller betal 76 milliarder

Natten til tirsdag cementerede Donald Trump igen ønsket om kontrol over Grønland. I baggrunden spøger dog en enorm sag om et australsk mineselskab. En sag, der potentielt kan koste Danmark og Grønland milliarder. Nu fortæller topchefen for mineselskabet om sine planer – og langer ud efter den grønlandske regering. Læs historien her.

2. Verdens rigeste var placeret på de bedste rækker. Hvis ikke de er på Trumps hold, så kan han »gøre deres liv rigtig surt«

Verdens rigeste var mandag at finde blandt den nye politiske top i USA, da Donald Trump blev indsat som præsident. En ting er, at de har betalt penge for at kunne sidde netop der. Men ifølge eksperter vidner deres tilstedeværelse også om præsidentens »mafiametode«. Læs historien her.

Det bør du også læse

Bilproducenters mareridt: 160 nye elbilmodeller kastes ind i priskrig i 2025

En lang række nye elbilmodeller er blevet skubbet fra 2024 til 2025 for at forhindre truende milliardbøder, hvis ikke det samlede CO2-udslip på nye biler holdes nede. Men der er kun udsigt til, at elbilpriserne vil fortsætte nedad i år. Læs historien her.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser tirsdag:

• Dow Jones: +1,24 procent
• S&P 500: +0,88 procent
• Nasdaq: +0,64 procent

Asien – indeks onsdag kl. 7.15:

• Japan Nikkei: +1,61 procent
• Hongkong Hang Seng: -1,59 procent
• Kina CSI Shanghai: -0,99 procent

Tak, fordi du læste med, og rigtig god onsdag!

Streamingselskabet Netflix fortsætter med at tiltrække flere betalende abonnenter.

I løbet af 2024 har selskabet således fået 41 millioner nye abonnenter. Nu har Netflix over 300 millioner betalende abonnenter på verdensplan.

Det oplyser Netflix tirsdag aften dansk tid i forbindelse med regnskabet for 2024.

Samtidig er selskabets omsætning også vokset. I 2024 omsatte Netflix således for 39 milliarder dollar, svarende til cirka 280 milliarder kroner. Det er omtrent 16 procent mere end i 2023.

Samtidig er selskabets driftsresultat for første gang over ti milliarder dollar, skriver selskabet i forbindelse med regnskabet.

Ifølge finansmediet MarketWire er væksten i antallet af abonnenter højere, end analytikere havde forventet forud for offentliggørelsen af regnskabet.

Det får Netflix-aktien til at stige markant i eftermarkedet i USA. Aktien stiger over 11 procent, skriver MarketWire.

Netflix fremhæver selv nogle af de film og serier, som i løbet af fjerde kvartal i 2024 har tiltrukket sig særlig stor opmærksomhed.

Her lyder det, at efterfølgeren til den sydkoreanske tv-serie "Squid Game", har kurs mod at blive en af Netflix' mest sete originale serier.

Sæson to havde premiere 26. december og nåede på fire dage op på 68 millioner visninger. Dermed slog serien rekord, som den serie, der i sin premiereuge er blevet set flest gange på Netflix.

Den hidtidige rekord tilhørte serien "Wednesday", der fik 50,1 million visninger på en uge i 2022. Det skrev kulturmediet Variety i begyndelsen af januar.

Ifølge Netflix har "Squid Game 2" nu fået 165,7 millioner visninger.

Netflix fremhæver også filmen "Carry-On", som er blandt de ti mest sete film på Netflix nogensinde. Filmen blev udgivet på Netflix 13. december 2024.

Væksten i antallet af abonnenter er særligt taget til i løbet af fjerde kvartal i 2024. Her steg antallet af betalende abonnenter på verdensplan med 19 millioner.

Netflix oplyser selv, at hvert betalende medlem i gennemsnit bruger omkring to timer på platformen hver dag.

Når man tæller antallet i hver husstand og antallet af tilkøbsbrugere med, estimerer Netflix, at selskabets publikum er på over 700 millioner på verdensplan.

/ritzau/

På rad og række sad de der mandag den 20. januar. 

Verdens rigeste, næstrigeste og tredjerigeste placeret lige bag Trump-familien og lige foran den nye regering i rotunden i kongresbygningen på Capitol Hill, da Donald Trump blev indsat som USAs 47. præsident.

Der er naturligvis tale om Teslas stifter og administrerende direktør, Elon Musk, Amazon-stifter Jeff Bezos og Meta-ejer og Facebook-stifter Mark Zuckerberg.

Men de var langtfra de eneste »techbrødre« til stede. Blandt dem stod også Googles administrerende direktør, Sundar Pichai, og på rækken bag sad Apples administrerende direktør, Tim Cook, og Googles medstifter Sergey Brin. 

Ifølge eksperter siger fremmødet noget om den »mafiametode«, som Donald Trump lægger for dagen. Og især noget om den magtcirkel, man rigtig gerne vil være en del af de næste fire år. 

Den dyreste liste 

Som det første slår seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Rasmus Sinding Søndergaard fast, at gæstelisten til Trumps indsættelse er en liste, der med god grund har tiltrukket sig opmærksomhed. 

Det er ikke kun på grund af de mange techmilliardærer, der med deres tilstedeværelse sammenlagt sidder på en formue på 9.368,49 milliarder danske kroner, men også fordi selve Trump-administrationen består af en stor gruppe »dollarmilliardærer«. 

»Det er selvfølgelig bemærkelsesværdigt, fordi det er en højere koncentration af velstand, end man er vant til at se til indsættelser. Direkte i forlængelse heraf kan man sige, at der også er en højere koncentration af velstand i Trump-administrationen, end man er vant til at se,« påpeger Rasmus Sinding Søndergaard. 

Han henviser til, at den nu tidligere præsident Joe Biden 15. januar i sin afskedstale advarede om faren ved, at oligarki vinder magt.

»I dag er et oligarki ved at tage form i USA med ekstrem rigdom, magt og indflydelse, som virkelig truer hele vores demokrati, vores grundlæggende rettigheder og frihed,« lød det fra Joe Biden.

Men det var heller ikke kun de amerikanske rigmænd, der var til stede ved indsættelsen. Blandt de deltagende var også Europas rigeste mand, franske Bernard Arnault, der er administrerende direktør for konglomeratet af luksusvarer LVMH, og som ifølge Bloombergs Billionaires Index er verdens femterigeste med en formue på 1.349 milliarder danske kroner.

Også Kina var repræsenteret gennem TikToks administrerende direktør, singaporeaneren Shou Chew. 

I lommen på præsidenten

Det er ikke, fordi techgiganterne og Trump er notorisk kendt for at være gode venner. Langtfra. 

Flere piber har det seneste års tid fået en anden lyd. Mest bemærkelsesværdigt er måske, at Elon Musk gik fra at være hverken republikansk eller demokratisk til at bidrage med omtrent halvanden milliard kroner til Donald Trumps præsidentkampagne og samtidig sikre sig en plads i den nye Trump-administration. 

Derudover er Facebook-stifter Mark Zuckerberg for alvor vendt på en tallerken. En mand, der er gået fra at være en, som Trump ellers tidligere har villet smide i fængsel for at have bidraget til »valgsvindel« ved forrige valg, men som han nu er imponeret over, efter Zuckerbergs udmelding om, at Meta-koncernen fjerner sine faktakontrollanter i USA. 

Det fremhæver ekspert i sociale medier Astrid Haug, der tidligere har arbejdet som kampagnemedarbejder for den amerikanske, demokratiske præsidentkandidat John Kerry: 

»Der ligger jo en implicit trussel fra Trump, at hvis ikke de er på hans hold og støtter op om ham, så kan han gøre deres liv rigtig surt – både personligt og selvfølgelig også for deres forretning.« 

Både Rasmus Sinding Søndergaard og Astrid Haug kalder Donald Trumps metoder for »mafiametoder«. 

Metoder, der ikke åbner for nogen mellemvej, og som bygger på en loyalitet, som Astrid Haug fremhæver er »ret exceptionel og ligger ud over, hvad vi normalt vil se i politik«. 

Rasmus Sinding Søndergaard beskriver Trumps »mafiametoder« som at være trusler og kommentarer, der får nogle meget rige mænd til at tænke, at de er nødt til at imødekomme præsidentens ståsted, for ellers risikerer de, at han bruger sin meget store politiske magt til at gå efter deres økonomiske interesser.

Ud over at imødekomme Trumps politik har en række af de amerikanske virksomheder også betalt et beløb på en million dollar for deres iøjnefaldende pladser til Trumps særlige fond, som har skullet dække omkostningerne ved hans indsættelse.

Et amerikansk anliggende

En ting er, at der er mange nuller på kontoen hos gæsterne. En anden ting er, at der er gæster til stede som fuldstændig bryder med amerikansk tradition.

Det er ikke normalt at invitere statsledere med til en indsættelsesceremoni, slår Rasmus Sinding Søndergaard fast. Og det er derfor også noget, han hæfter sig særligt ved, da både Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og Argentinas præsident, Javier Milei, var at finde blandt deltagerne. 

»En ting er, at han bryder med traditionen og inviterer de her folk. En anden ting er, at de folk, han så har valgt, helt klart signalerer, hvor han står. Det er jo nogle af dem, som er det populistiske højre internationalt,« siger han. 

Hvis man skulle forestille sig, hvem Joe Biden ville have inviteret – og hvem man ellers normalt ville invitere fra amerikansk side, hvis man skulle bryde med traditionerne – så peger Rasmus Sinding Søndergaard på Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, eller nogle af USAs tætteste allierede som for eksempel Storbritannien. 

At invitere de største erhvervsfolk i verden og andre statsoverhoveder til ens egen indsættelse siger ifølge Astrid Haug også noget om den præsident, som Donald Trump er. 

Han er i hendes øjne en mand, der er ikke er bleg for at lave vennetjenester og gøre det nemmere for sine venner og allierede at indgå statslige kontrakter og sætte retning på eventuel straftold. 

»Det er en vild U-vending, techgiganterne har foretaget det seneste års tid. Det er spændende at se, hvad det er for et hjørne, de får malet sig op i, og hvordan de så vil reagere igen, når der kommer et magtskifte derovre – for det gør der jo på et tidspunkt,« siger hun. 

På trods af at der lige nu er flere end 160 nye elbilmodeller på vej i 2025 til det europæiske bilmarked, kæmper europæiske bilproducenter med at tjene penge, fordi bilpriserne hele tiden falder – og bøder truer.

Salget af elbiler i Europa var i 2024 ramt af, at adskillige lande ændrede på den støtte, som hidtil har været givet for at få flere til at vælge at købe en elbil. Det generelt dårligere salg fik flere bilproducenter til at udskyde lanceringen af nye modeller til 2025.

Fra årsskiftet er indført nye EU-krav om, at nyproducerede biler samlet set ikke må have en CO₂-udledning, der overstiger bestemte grænser. Ellers vanker der solide bøder.

Det har lagt ekstra pres på bilproducenterne, hvilket også var EUs hensigt for at sikre en hurtigere omstilling væk fra benzin- og dieselbiler til elbiler.

Den uafhængige bilanalytiker Matthias Schmidt anslår over for Financial Times, at elbilsalget i Vesteuropa i 2025 vil stige med 40 procent til 2,7 millioner biler som følge af de skrappere krav. Lykkes det, vil elbiler udgøre 22 procent af det samlede marked.

Nyhedsbureauet Bloombergs egne analytikere forudser dog, at nybilsalget i Europa kan falde i de første seks måneder af 2025 men derefter stige beskedent i 2. halvår, fordi priserne forventeligt vil falde.

Udsigt til trecifret milliardbøde

Elbilsalget i Europa var i 2024 på 1.447.934 biler – en tilbagegang fra 1.538.106 elbiler i 2023. Elbilerne udgjorde i 2025 13,6 procent af det samlede bilsalg mod 14,5 procent året før.

Danmark har den højeste andel af elbiler i EU – dog langtfra ikke-EU-landet Norge, der i årevis har sat verdensrekord. I EU er Danmark det 13.-største bilmarked men ligger sjettestørst, når det gælder elbiler. 52 procent af alle solgte biler i 2024 i Danmark var elbiler (hvor Norge mønstrede 89 procent).

»Det er ikke unormalt, at salget i Europa går tilbage. Forskellen i år er bare, at både Frankrig og Tyskland har politisk uro, hvilket betyder, at det ser svært ud med støtte til elbiler på den korte bane. Derfor er bilproducenterne overladt til sig selv. Derfor bliver det rigtigt interessant at følge med i, hvad bilproducenterne gør,« siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom i FDM og ekspert på elbilområdet.

Danskerne har nydt særligt godt af de faldende priser på elbiler. Fordi det danske elbilsalg er fortsat opad, har bilproducenterne omdirigeret nye, færdige biler mod Danmark, hvor de så er kastet ind i kampen om kundernes pengepung. Det har medført solide prisfald.

Brancheorganisationen European Automobile Manufacturers’ Association (ACEA) forventer, at bøderne til bilproducenterne for ikke at nå CO₂-udslipsmålene i 2025 vil nå 16 milliarder euro (119,4 milliarder kroner), som så rammer på et vanskeligt tidspunkt, hvor der også er prispres fra kinesiske bilmærker og fortsat uvished om USAs nye præsident, Donald Trumps bebudede toldtariffer.

Topchef: Ingen udsigt til sund indtjening på elbiler

Selvom Mercedes-Benz gør klar til sin største lancering af nye biler nogensinde i 2025, advarer topchef Ola Källenius om, at den »naturlige efterspørgsel« sandsynligvis ikke vil vokse i en grad hos kunderne, der betyder, at bilproducenterne kan sælge elbiler med sunde overskudsmargener.

I 2024 solgte de fem største europæiske bilproducenter ifølge brancheorganisationen ACEA så mange nyindregistrerede biler i Europa:

• VW Group: 3,4 millioner (+2,5 procent)
• Stellantis: 2,0 millioner (-7,3 procent)
• Renault: 1,3 millioner (+3,2 procent)
• BMW Group: 923.200 (+1,0 procent)
• Mercedes-Benz Group: 696.900 (-0,4 procent).

De tungere udsigter har allerede fået en række bilproducenter til at gå sammen for at slippe for bøderne. Stellantis, Ford, Toyota, Mazda og Subaru har bedt EU om lov til at udregne fælles CO₂-udledninger sammen med Tesla, som udelukkende producerer elbiler og er verdens største, mens Mercedes-Benz vil slå CO₂-regnskaberne sammen med Volvo og Polestar, der ejes af kinesiske Geely.

I USA har Donald Trump tilbagekaldt et dekret fra sin forgænger i præsidentembedet, Joe Biden, fra 2021, som kræver, at halvdelen af alle nysolgte biler i USA i 2030 skal være elbiler. Samtidig forsvinder ubrugt statsstøtte på fem milliarder dollar (36,2 milliarder kroner) til ladestandere. Trump har også gjort det klart, at hans regering overvejer at fjerne skatterabatter på elbiler, skriver nyhedsbureauet Reuters.