Restanceinddrivelsesmyndighedens praksis for eftergivelse af gæld til det offentlige justeres, så betydelig gæld til private ikke er til hinder for eftergivelse, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Ved styresignalet SKM2025.456.SKTST ændrede Skattestyrelsen praksis som følge af EU-Domstolens dom af 26. oktober 2017 i sag C-90/16, The English Bridge Union Limited. Det blev fremover en betingelse for momsfritagelse i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, at aktiviteten indeholdt et vist fysisk element, hvorfor tankesport ikke længere kunne omfattes af momsfritagelsen.

SKM2025.456.SKTST havde virkning fra 1. januar 2026. Det nye styresignal ændrer virkningstidspunktet for SKM2025.456.SKTST til 1. januar 2027.

T var som forhold 1-7 tiltalt for skattesvig ved for indkomstårene 2014-2020 via Tast Selv at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen. T angav for hvert af årene, at han oppebar et underskud fra udenlandsk virksomhed, selvom det rettelig var overskud af virksomhed, ligesom T oplyste for høje renteudgifter i den udenlandske virksomhed.

T havde herved unddraget i alt 1.524.457,98 kr. i skat i alt.

T forklarede, at det var ham, der havde lavet Tast Selv indberetningerne.

Byretten fandt, at de opgørelser, der var udarbejdet af selskabets revisor med oplysninger om hver enkelt kommanditists andel i overskud/underskud og renteindtægter/renteudgifter, var så let forståelige, at det ikke kunne bero på fejl, at T havde indberettet andre tal. Dette bestyrkedes af, at T fortsatte med forkerte indberetninger, efter at told- og skatteforvaltningen i 2016 havde henledt hans opmærksomhed på fejlene.

Retten fandt derfor, at T havde haft forsæt til at afgive forkerte oplysninger til told- og skatteforvaltningen, ligesom han havde haft viden om, at de forkerte oplysninger, hvis ikke told- og skatteforvaltningen havde opdaget det, ville medføre, at han kunne komme til at betale mindre i skat, end han var forpligtet til.

T idømtes 1 års fængsel, hvoraf 9 måneder blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, samt en tillægsbøde på 1.500.000 kr.

Byrettens dom blev anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om frifindelse i forhold 7, idet told- og skatteforvaltningen den 1. maj 2025 havde genoptaget og nedsat T’s skatteansættelse for indkomståret 2020, og i øvrigt domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse.

Landsretten fandt T skyldig i forhold 1-6, men frifandt efter anklagemyndighedens påstand i forhold 7.

Straffen ændredes til 9 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste. Tillægsbøden nedsattes til 1.190.000 kr.

Ved strafudmålingen lagde landsretten vægt på forholdets karakter, størrelsen af det unddragne beløb, at T var hidtil ustraffet samt sagsbehandlingstiden.

Spørger er en bridgeklub, som er registreret som en folkeoplysende forening. Spørgers formål er at samle interesserede bridgespillere til regelmæssige spilleaftener, hvor medlemmerne gennem træning, undervisning og tuneringsspil kan udvikle deres færdigheder og samtidig fremme kendskabet til og interessen for bridge.

Skatterådet bekræfter, at Spørgers indtægter fra kontingenter og turneringsgebyrer kan momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, idet bridgespillet henset til dets udøvelse, historie og de traditioner, det indgår i i Danmark, må anses for at optage en plads i Danmarks kulturelle arv.

Skatterådet godkendte, at pensionsudbetalingsalderen for piloter og kabinepersonale ansat i det anmodende selskab kunne nedsættes til 55 år.

Afhængig af pensionsordningernes type, kunne Skatterådet godkende nedsat pensionsudbetalingsalder efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, litra a og b, § 8, stk. 1, nr. 3, § 10, stk. 1, nr. 3, § 11 A, stk. 1, nr. 4 og § 12, stk. 1, nr. 3.

Dispensationen blev givet med den begrundelse, at de nævnte medarbejdere blev udsat for arbejdsbetingede belastninger, som kunne begrunde en nedsat pensionsudbetalingsalder. Herudover blev der lagt vægt på, at en række andre kommercielle luftfartsselskaber havde fået godkendt nedsat pensionsudbetalingsalderen for flyvende personale.

Spørger ejede og udlejede en minkfarm til A Mink K/S. Spørger havde søgt om erstatning/kompensation til følgeerhverv ved permanent nedlukning af minkrelateret virksomhed (udlejning af minkfarm).

Det var Skatterådets opfattelse, at erstatningen til følgevirksomheden skulle henføres til de erstattede aktiver i følgevirksomheden (bygninger og driftsmidler) og beskattes på samme måde som en salgssum for disse aktiver.

Spørger ejede endvidere 23,75% af A Mink K/S, der havde lejet Spørgers minkfarm og havde drevet virksomhed med minkavl. A Mink K/S havde søgt om nedlukningserstatning til minkavlere.

Som følge af det skattemæssige transparensprincip skulle Spørger medregne 23,75% af kommanditselskabets erstatningsbeløb som en salgssum for aktiverne i denne virksomhed (avlsbesætning, skattefrit indkomstgrundlag eller skattemæssig goodwill).

Efter Skatterådets opfattelse ændrede transparensprincippet ikke ved, at erstatningsbeløbene for de to virksomheder var ydet for aktiverne i de to virksomheder, og derfor skulle beskattes som salgssummer for de to virksomheders aktiver.

Spørger og A Mink K/S påtænkte at søge om sambehandling af deres ansøgninger om nedlukningserstatning. Reglerne om sambehandling indebar, at A Mink K/S kunne søge om nedlukningserstatning til begge virksomheder, og at det i givet fald var A Mink K/S, der ville få erstatningsbeløbet udbetalt. Det ville herefter være et anliggende mellem Spørger og A Mink K/S, hvordan erstatningsbeløbet skulle fordeles.

Det var Skatterådets opfattelse, at sambehandlingen ikke ændrede ved, at hver af parterne skulle beskattes af deres andel af erstatningssummen, og at hver parts erstatningsbeløb skulle beskattes på samme måde som det, erstatningsbeløbet trådte i stedet for. Den omstændighed, at Spørger både ejede selve minkfarmen og 23,75% af A K/S ændrede ikke herved.

Skatterådet bekræftede derfor, at Spørges skattefrie del af nedlukningserstatningen vedrørende ejerandelen i A Mink K/S ville være upåvirket af Spørgers ejerskab af selve minkfarmen.

Meddelelse om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv., gældende for 2026.

Sagen vedrører værdiansættelse af en af rekvirenten erhvervet Ejerlejlighed fra rekvirentens helejede selskab. I rekvirentens udkast til skønstema blev anvendt en formulering indeholdende ordet "imidlertid", som efter Skattestyrelsens opfattelse måtte anses som forsøg på utilbørlig påvirkning af skønsmanden. På et telefonisk retsmøde tilkendegav retten, at brugen af ordet "imidlertid" kunne udgøre en utilbørlig påvirkning af skønsmanden og ikke ville blive tilladt.

Etter skønsmandens indgivelse af skønserklæringen blev det konstateret, at skønsmanden havde besvaret en version af skønstemaet indeholdende formuleringen, hvori ordet "imidlertid" indgik. Skattestyrelsen gjorde gældende, at en skønsmand har til opgave at levere en uafhængig og faglig neutral udtalelse til retten, og når skønsmanden har baseret sin konklusion på en sådan formulering, i direkte modstrid med rettens tilkendegivelse, er der risiko for at skønsmanden er blevet udsat for utilbørlig påvirkning, hvilket kompromitterer hele skønserklæringens troværdighed. Skattestyrelsen nedlagde påstand om, at den indgivne skønserklæring skulle erklæres ugyldig og uanvendelig i sagen, at Dansk Ejendomsmæglerforening skulle anmodes om at foreslå en ny skønsmand, samt at skønsforretningen skulle gå om.

Med henvisning til, at skønstemaets punkt 8 - den overordnede ramme for syn og skøn - indeholder en central beskrivelse af det ønskede syn og skøn, besluttede retten, at anvendelsen af ordet "imidlertid" i punkt 8 kunne have udgjort en utilbørlig påvirkning af skønsmanden, hvorfor skønserklæringen blev erklæret ugyldig og uanvendelig i sagen.

Sagen angik den skattemæssige behandling af et tab på 10.089.492 kr., som sagsøgeren realiserede, da han den 16. december 2012 afstod en fordring. Hvis fordringen udgjorde en konvertibel obligation, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, ville tabet på fordringen være fradragsberettiget. I modsat fald ville der foreligge et tab på en fordring, som efter kursgevinstloven ikke er fradragsberettiget. 

Beslutningen om at udstede et konvertibelt gældsbrev til sagsøgeren blev truffet på en generalforsamling den 1. marts 2012. Det blev samtidig besluttet at forhøje anpartskapitalen og indsætte en ny bestemmelse i selskabets vedtægter om udstedelsen af det konvertible gældsbrev. 

Generalforsamlingens beslutning om at udstede et konvertibelt gældsbrev, forhøje selskabskapitalen og ændre vedtægterne blev ikke anmeldt til Erhvervsstyrelsen inden for fristen på 2 uger, jf. selskabslovens § 173, stk. 2. Den 16. december 2012 var beslutningerne fortsat ikke registreret i eller anmeldt til Erhvervsstyrelsen. 

Landsretten fandt, at der dermed på overdragelsestidspunktet ikke var et selskabsretligt grundlag, der gjorde det muligt for sagsøgeren faktisk at udnytte den aftalte konverteringsret. På denne baggrund kunne sagsøgeren ikke anses for på overdragelsestidspunktet at have haft en reel ret til at konvertere sin fordring til anparter. Landsretten fandt derfor, at den omhandlede fordring på overdragelsestidspunktet den 16. december 2012 ikke var en konvertibel obligation i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3’s forstand.

Den omstændighed, at der i 2014 blev indsendt vedtægter, som reflekterede generalforsamlingsbeslutningerne af 1. marts 2012, og at Erhvervsstyrelsen faktisk registrerede disse vedtægter, kunne ikke føre til en anden skatteretlig bedømmelse.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Styresignalet fastlægger praksis vedrørende fastsættelse af juridisk kategori efter ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2, i forhold til den forventede lovændring (lovforslag om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsskatteloven og forskellige andre love (Samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme og lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for kolonihavegrunde m.v.)), der slår landbrugs- og skovejendomme sammen i en kategori samt tilføjer naturejendomme til kategorien. Med lovændringen bliver der således én samlet juridisk kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme. Styresignalet beskriver Skatteforvaltningens administration af det skøn, der følger af reglerne i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 2, herunder Skatteforvaltningens administration og vægtning af de forskellige hensyn, der indgår i skønnet af ejendommens samlede karakter. Styresignalet beskriver forholdet mellem ejerboliger (EVL § 3, stk. 1, nr. 1) og den nye kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme, samt forholdet mellem erhvervsejendomme mv. (EVL § 3, stk. 1, nr. 4) og den nye kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme.

Styresignalet ændrer ikke på den eksisterende praksis i forhold til snitfladerne mellem ejerboliger (EVL § 3, stk. 1, nr. 1) og erhvervsejendomme mv. (EVL § 3, stk. 1, nr. 4), hvorfor denne praksis fortsat er gældende. 

Offentliggørelse af godtgørelsesprocenten, procenttillæg, restskatteprocenten og procenttillæg for 2025. 

Opgørelse af rentesats ifølge opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2026. 

For 2026 er renten for overskydende skattebeløb opgjort til 1,8 pct., og renten for skyldige skattebeløb er opgjort til 4,2 pct. 

Standardrenten for 2026 er beregnet til 4,2 pct. 

Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse på overskydende skat er her fastsat for indkomståret 2025