Der gøres opmærksom på, at Danmark ikke har udnyttet beføjelsen i momssystemdirektivets artikel 13, stk. 2. At dette fejlagtigt fremgår af begrundelsen i SKM2010.639.SR, kan ikke føre til et andet resultat, idet medlemsstaterne for at kunne påberåbe sig beføjelsen skal have fastsat en udtrykkelig bestemmelse herom i national ret.  

Under spørgsmål 1 bekræftede Skatterådet, at den tyske investeringsfond ikke skulle anses for begrænset skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Det betød, at Fonden ikke pålægges dansk kildeskat af udbytter fra det danske selskab, som Fonden ejede 100 %.

Under spørgsmål 2 bekræftede Skatterådet desuden, at investeringsfonden ikke var skattepligtig til Danmark i forbindelse med betaling eller tilskrivning af renter på kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor låntager var det danske selskab.

Skatterådet afviste at give bindende svar på, hvorvidt Spørger skulle medtage afkast fra sine amerikanske pensioner under Roth-IRA-ordningen til sin skattepligtige indkomst i Danmark.

Skatterådet begrundede afvisningen med, at Spørger i 2022 havde modtaget et bindende svar fra Skatterådet, hvorefter afkastet af de omhandlede Roth-IRA-pensionsordninger var skattepligtigt efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, og at Danmark havde beskatningsretten hertil efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 21. Skatterådet fandt derfor ikke, at der forelå den af Spørger anførte usikkerhed omkring beskatningen, der kunne have ført til en utilsigtet og uventet beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3.

Skatterådet havde praksis for at afvise anmodninger om bindende svar, hvis en spørger allerede havde modtaget bindende svar om samme spørgsmål, jf. SKM2025.342.SR.

Skatterådet fandt, at formålet med ordningen om bindende svar er at øge forudsigeligheden, hvorved skatteyderne får mulighed for at kende deres retsstilling. Samtidig har ordningen til formål at yde beskyttelse mod ubehagelige overraskelser, og her medgår 5 års bindingsperioden til at opfylde formålet.

Skatterådet fandt, at det skal være muligt at få et nyt bindende svar, når bindingsperioden for et tidligere bindende svar om samme spørgsmål er ved at udløbe. Dette ansås for at være i overensstemmelse med formålet med ordningen.

Skatterådet fandt, at et sådant nyt bindende svar kan søges fra 6 måneder før bindingsperiodens udløb, henset til at sagsbehandlingsfristen for sager, der forelægges Skatterådet, er 6 måneder.

Med baggrund i ovenstående afviste Skatterådet anmodningen om bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, da Spørger allerede kendte sin retsstilling, og da der var ca. 1,5 år til bindingsperioden udløb den 1. juni 2027.

Spørgsmål 2 bortfaldt, da Spørger allerede i 2022 havde modtaget svar på, at afkastet skulle beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Der var derfor allerede taget stilling til at beskatning skete efter pensionsbeskatningsloven, og dermed ikke efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Et selskab ønskede at yde et lån til to personer, der var eneanpartshaverens to tidligere medinvestorer i et nu afstået selskab. De to låntagere havde personligt med 50/50% ejerskab erhvervet en attraktiv ejendom og havde til hensigt at renovere denne ejendom for derefter på et tidspunkt at afhænde den med fortjeneste. Eneanpartshaveren ville ikke i forbindelse med selskabets udlån få nogen brugsrettigheder eller anden adgang til ejendommen. Skatterådet bekræftede, at eneanpartshaveren ikke ville blive beskattet i henhold til ligningslovens § 16 E, hvis hans selskab foretog udlånet.

Spørgeren havde gennemført et delvist generationsskifte ved at overdrage 90 pct. af sit holdingselskab, H1 Holding ApS, til sine børn. De overdragne kapitalandele gav ikke stemmeret i H1 Holding ApS. 

Spørgeren ønskede bekræftet, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 samt at der ved overdragelserne var retskrav på at anvende boafgiftslovens § 12 a til værdiansættelse af H1 Holding ApS. Spørgeren ønskede endvidere bekræftet, at værdien af de overdragne kapitalandele med fradrag af værdinedslag, som følge af, at børnene i forbindelse med overdragelserne overtog Spørgers skatteforpligtelse på kapitalandelene, var opgjort korrekt.

Overdragelserne var berigtiget ved rente- og afdragsfrie anfordringsgældsbreve, og der var samtidig udarbejdet pantsætningserklæringer. Det fulgte af pantsætningserklæringerne, at panteretten omfattede kapitalandelene og enhver rettighed knyttet hertil, herunder retten til at modtage udbytte fra Selskabet og afståelsessum ved realisation og retten til fondsaktier.

Da Spørgeren ved overdragelserne bevarede alle relevante rettigheder, der var knyttet til kapitalandelene, fandt Skatterådet, at der i skattemæssig henseende ikke var sket en afståelse. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession.

Da overdragelserne ikke kunne anses for en afståelse i skattemæssig sammenhæng, kunne Skatterådet ligeledes ikke bekræfte, at der var retskrav på anvendelse af boafgiftslovens § 12 a eller at værdien af de overdragne kapitalandele med fradrag af værdinedslag var opgjort korrekt.

Spørgeren havde gennemført et delvist generationsskifte ved at overdrage 83,2 pct. af sit holdingselskab, H1, til sin datter. De overdragne kapitalandele gav ikke stemmeret i H1. 

Spørgeren ønskede bekræftet, at overdragelsen kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 samt at der ved overdragelsen var retskrav på at anvende boafgiftslovens § 12 a til værdiansættelse af H1. Spørgeren ønskede endvidere bekræftet, at værdien af de overdragne kapitalandele var opgjort korrekt efter boafgiftslovens § 12 a. Endelig ønskede Spørgeren bekræftet, at den aftalte overdragelsessum efter værdinedslag som følge af, at datteren i forbindelse med overdragelsen overtog Spørgers skatteforpligtelse på kapitalandelen, var opgjort korrekt.

Overdragelsen var berigtiget ved et rente- og afdragsfrit anfordringsgældsbrev, og der var samtidig udarbejdet en pantsætningserklæring. Det fulgte af pantsætningserklæringen, at panteretten omfattede kapitalandelene og enhver rettighed knyttet hertil, herunder retten til at modtage udbytte fra Selskabet og afståelsessum ved realisation og retten til fondsaktier.

Da Spørgeren ved overdragelsen bevarede alle relevante rettigheder, der var knyttet til kapitalandelene, fandt Skatterådet, at der i skattemæssig henseende ikke var sket en afståelse. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at overdragelsen kunne ske med skattemæssig succession.

Da overdragelsen ikke kunne anses for en afståelse i skattemæssig sammenhæng kunne Skatterådet ligeledes ikke bekræfte, at der var retskrav på anvendelse af boafgiftslovens § 12 a, at værdien var opgjort korrekt efter den skematiske model eller at den aftalte overdragelsessum var opgjort korrekt som følge af overtagelsen af skatteforpligtelsen. 

Spørger var tysk statsborger og flyttede til Danmark i slutningen af 2022. Efter flytningen erklærede de tyske skattemyndigheder, at Spørger var frameldt sin tyske bopæl ved flytningen til Danmark. Spørgers far påtænkte at give Spørger en pengegave til finansiering af køb af bolig i Danmark.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger var omfattet af artikel 27 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det betød, at spørger ikke blev anset for at være hjemmehørende i Tyskland, som tysk statsborger, i en periode på fem år efter, at Spørger blev skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Skattestyrelsen har på baggrund af en konkret bevismæssig vurdering besluttet ikke at reducere aftagernes tilbagebetalingskrav som følge af EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService, med de besparelser, der har været forbundet med, at leverandørernes ydelser til aftagerne har været anset for momspligtige indtil dommen og praksisændringen ved SKM2015.734.SKAT. Det gælder både for virksomheder, der har valgt den forenklede tilbagebetalingsmodel i SKM2019.145.SKTST, og dem der ikke har.

Skattestyrelsen har konstateret, at det ville kunne forekomme, at tilbagebetaling af beløb opkrævet i modstrid med EU-retten til leverandøren, der viderebetaler til aftageren efter sidste underafsnit i afsnit 3.1.1.4 i SKM2015.733.SKAT vil medføre ugrundet berigelse (en tilbagebetaling, der ligger ud over tabet) af kunden (aftageren). I styresignalet fastlægges praksis for, hvilken betydning en sådan ugrundet berigelse af aftageren vil have for spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen vil foretage tilbagebetaling til leverandøren. Der vil ske reduktion af tilbagebetalingen med den del af beløb opkrævet i modstrid med EU-retten, som aftageren ikke selv har båret. Fx som følge af momsfradrag.

Samtidig præciseres det i forbindelse med 2. underafsnit i afsnit 3.1.2.2 i SKM2015.733.SKAT om tilbagebetaling direkte til aftageren, at aftagerens krav alene reduceres med leverandørens besparelse som følge af opkrævning af moms i modstrid med EU-retten, hvis leverandørens besparelse i form af momsfradrag, manglende betaling af lønsumsafgift og opnået godtgørelse af energiafgifter mv. er videreført til aftageren. Det præciseres, at SKAT bærer bevisbyrden for, at leverandøren har ladet sine besparelser komme aftageren til gode, og at SKAT, hvis SKAT konkret vurderer, at dette er tilfældet, kan opgøre besparelsen ved et skøn, såfremt aftageren ikke har opgjort størrelsen af besparelsen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at hovedanpartshaver og direktør i selskabet H1 kunne undgå beskatning af fri bil til rådighed, hvis den elbil, som selskabet påtænkte at anskaffe, blev benyttet til kørsel mellem hjem og arbejde. Den omstændighed, at denne kørsel var begrundet i et ønske om at oplade elbilen så grønt som muligt, og derved være mere bæredygtige i selskabets produktion, ændrede ikke ved, at der ville være tale om privat kørsel i en arbejdsgivers bil.

Spørger ejede en landbrugsejendom, hvor jorden var bortforpagtet og hvor driftsbygningerne - efter renovering og ombygning - skulle anvendes til erhvervsmæssig udlejning. Spørger boede selv i ejendommens stuehus/ejerbolig.

Spørger påtænkte at optage et realkreditlignende lån i en bank. Spørger ønskede at medtage en procentdel af lånet i virksomhedsordningen og den resterende del i privatøkonomien.

Det følger af praksis, at det som hovedregel ikke er muligt at opdele et lån, således at en del af lånet indgår i virksomhedsordningen, mens en del holdes uden for ordningen.

Som en undtagelse hertil gælder, at gæld, der vedrører en blandet benyttet ejendom, hvor den erhvervsmæssige del indgår i virksomhedsordningen, kan opdeles i en erhvervsmæssig og en privat del. Efter Skatterådets opfattelse gælder dette både for realkreditlån og for andre lån, der er optaget til finansiering af en blandet benyttede ejendom, når lånet alene vedrører finansiering af den blandet benyttede ejendom, og de løbende renter og afdrag fordeles i en erhvervsmæssig og en privat del, med samme andel/procentdel, som opdelingen af selve lånet. Der kan derimod ikke ske opdeling af virksomhedens kassekredit, uanset at den i et vist omfang måtte være anvendt til finansiering af en blandet benyttet ejendom.

Skatterådet bekræftede derfor, at Spørgers realkreditlignende lån i en bank kunne opsplittes, således at en procentdel af lånet indgik i virksomhedsordningen og den resterede procentdel indgik i privatsfæren.